torsdag den 7. marts 2013

At fedte for damerne - stille og lyrisk

# 0114 Leonard Cohen: Songs of Leonard Cohen (1968)

Leonard Cohen (1934) er en canadisk lyriker og singersongwriter. Cohen var i begyndelsen først og fremmest digter og debuterede i 1954 og op gennem 1960'erne stod han bag en håndfuld digtsamlinger og et par novellesamlinger. Han blev anerkendt, men heller ikke i 1960'ernes Canada var der floder af mammon til stille lyrikere. Derfor tog Cohen til New York for at kombinere sit talent for at sætte ord sammen med det at skrive sange.

Han befandt sig i Andy Warhols kredse og blev et navn. Og hans sang 'Suzanne' blev et pænt hit for folksangerinden Judy Collins.
Skridtet var naturligt. Og Cohen solodebuterede i 1968 med dagens album.

Songs of Leonard Cohen er det første af fire album fra Cohens hånd i 1001 album.


Songs of Leonard Cohen
I vores hjem har vi alt med Cohen. Vi har været til koncerter med ham og lytter ofte til ham. Med andre ord; vi er ret pjattet med ham (selvom jeg egentlig og principielt er mere til Dylan). 

Selvom jeg er et tekstmenneske er jeg det skægt nok kun på dansk. Jeg kan læse mig til at han er en stor poet. Og jeg tror på det. Og når jeg dykker længere ned i hans ord kan jeg også læse og forstå det. Men det er i grunden sjældent jeg gør det. Underligt. Det er mere Cohens stemninger og stille intensitet jeg er pjattet med.

Og stille og intenst og stemningsfuldt det er dette debutalbum fra den kloge canadier med den spinkle stemme og de følsomme øjne. Han formår at hive lytteren ind i sit eget stille og fine univers. Det er følsomt og lyrisk og stille ironisk. Og det er nok derfor det tiltaler kvinder i højere grad end mænd. Hvor Dylans vilterhed er anderledes maskulint. Jeg kan godt lide Cohen. Og jeg kan sådan set også godt lide at han fedter for damerne med den førnævnte stemning og følsomhed. Det er fint. Men det er mere rødvin end øl. Mere te end kaffe. Og jeg kan både lide te, kaffe, æl og rødvin, Dylan og Cohen.

Nå, tilbage til debuten. Jeg synes sådan set ikke det er hans bedste. Jeg har aldrg været helt vildt lykkelig over 'Suzanne' selvom det er en fin sang. Så er jeg til de sange hvor der er en smule mere temperament 'So Long Marianne' og 'Sisters of Mercy' fx. Resten af albummet bliver trods alt for stille. Trods alt.


Hårde facts:
Indspillet august 1967
Udgivet: 27. december 1967
Producer: John Simon
Længde: 41:09
Antal numre: 10

Hovednumre:
Suzanne
Sisters of Mercy
So Long Marianne
Hey, That's No Way To Say Goodbye

Karakter
7

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar