# 0117 Laura Nyro: Eli And The Thirteenth Confession (1968)
Laura Nyro (1947-97) var en amerikansk sangskriver, sanger og pianist. Hun blev født i New York og begyndte at optræde på cafeer i San Francisco inden hun pladedebuterede i 1967. Samme år spillede hun på Monterrey - uden den store succes. I 1968 var der tale om at hun skulle være forsanger for Blood, Sweat and Tears - men det glippede i stedet udsendte hun dagens album, der fik stor anmelderros for sin blanding af avancerede sangskrivning - blanding af jazz og pop og americana og Nyros ekspressive sopran. Hun fulgte den op med New York Tendaberry. I begyndelsen af 1970'erne meddelte hun at hun ville forlade musikscenen for at hellige sig livet som hustru. Ægteskabet holdt dog ikke og Nyro vendte stykvist tilbage til musikken indtil sin alt for tidlige død i 1997. Laura Nyro er i musikalsk familie med Carole King, Jackson Browne, Joni Mitchell og Fiona Apple og Feist
Eli and the Thirteenth Confession Helt ærlig jeg var tæt på at være blæst væk af dette album første gang jeg hørte det. Carole King-agtige sange med et touch af Dusty Springfield men med en ekspressiv tone a la Kate Bush og med Laura Nyros vokal der både sender hilsner frem til netop Bush og tilbage til Joan Baez. Jeg kunne virkelig godt lide det. Det var en mere flippet og jazzet og 1960'er-newyorker-agtig-udgave af den type musik der fylder majoriteten af vores musikplads. Desværre kunne min begejstring ikke holde til genhøret halvandet år efter. Selvom det i små doser er fint og skørt og skægt. Hun er ikke bange for at skifte tempo og stemning midt i en sang. Og enkelte numre er virkelig fedt. Men det bliver også bare for meget. For meget skynden sig op i toppen af registreret. For mange krummelurer. Det var i grunden trist. For jeg holdt virkelig meget af albummet i det lille år hvor jeg ventede på at høre det for anden omgang. Hårde facts: Indspillet januar-februar 1968 Udgivet: 3. marts 1968 Producer: Laura Nyro, Charlie Callelo Længde: 46:15 Antal numre: 13 Hovednumre: Woman's Blues Eli's Comming Sweet Blindness Lu Karakter 5 Musik
Johnny Cash (1932-2003) var en af countrymusikkens allerstørste navne igennem fem årtier. Efter Cash havde været i militæret prøvede han i midten af 1950'erne at få sig en karriere som sanger og sangskriver i Memphis, hvor han spillede sammen med The Tennesee Two. I 1955 indspillede de 'Hey Porter' og 'Cry, Cry, Cry' der blev populære på countryscenen. I 1956 indspillede han sammen med Elvis Presley, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis. Og herefter gik det slag i slag of rCash. Hits som 'I Walk the Line' 'Folsom Prison Blues', 'Ring of Fire' og 'Jackson' sammen med Cash' anden kone June Carter. I 1968 kom den første af Cash' to berømte fængsel-live-plader. Og 'At Folsom Prison' er den første af tre Johnny Cash-plader på denne liste.
At Folsom Prison Det er råt og løssluppent. Og Johnny Cash og The Tennessee Three, der består af fire mand (WS Holland (tr), Marshall Grant (b) Luther Perkins (g) og Carl Perkins (g)) plus Cash på guitar og mundharmonika og June Carter som gæstestjerne. Det er et hovedværk indenfor countrymusikken. Med sange om død, mord, utroskab og savn. Og det hel afbrudt af råb og hujen fra de indsatte og en masse kommentarer og meddelser. Jeg er vild med det. Og når det er bedst er det magisk. Countrysangene sentimentalitet og fængslet råhed og sange om netop død og utugt passer bare perfekt. Men der er også en lidt for stor mængde sange, der bare ikke er lige så vidunderlige. Men Johnny Cash er stadig en fantastisk sanger og en endnu bedre fortolker. Og så er han The Man in Black. Hårde facts: Indspillet 13. januar 1968 Udgivet: maj 1968 Producer: Bob Johnston Længde: 55:56 Antal numre: 16 Hovednumre: Folsom Prison Blues Cocaine Blues The Long Black Veil Dar as the Dungeon Karakter: 7 Musik
