I 1968 var der tale om at hun skulle være forsanger for Blood, Sweat and Tears - men det glippede i stedet udsendte hun dagens album, der fik stor anmelderros for sin blanding af avancerede sangskrivning - blanding af jazz og pop og americana og Nyros ekspressive sopran.
Hun fulgte den op med New York Tendaberry.
I begyndelsen af 1970'erne meddelte hun at hun ville forlade musikscenen for at hellige sig livet som hustru. Ægteskabet holdt dog ikke og Nyro vendte stykvist tilbage til musikken indtil sin alt for tidlige død i 1997.
Laura Nyro er i musikalsk familie med Carole King, Jackson Browne, Joni Mitchell og Fiona Apple og Feist
Helt ærlig jeg var tæt på at være blæst væk af dette album første gang jeg hørte det. Carole King-agtige sange med et touch af Dusty Springfield men med en ekspressiv tone a la Kate Bush og med Laura Nyros vokal der både sender hilsner frem til netop Bush og tilbage til Joan Baez.
Jeg kunne virkelig godt lide det. Det var en mere flippet og jazzet og 1960'er-newyorker-agtig-udgave af den type musik der fylder majoriteten af vores musikplads.
Desværre kunne min begejstring ikke holde til genhøret halvandet år efter. Selvom det i små doser er fint og skørt og skægt. Hun er ikke bange for at skifte tempo og stemning midt i en sang. Og enkelte numre er virkelig fedt. Men det bliver også bare for meget. For meget skynden sig op i toppen af registreret. For mange krummelurer.
Det var i grunden trist. For jeg holdt virkelig meget af albummet i det lille år hvor jeg ventede på at høre det for anden omgang.
Hårde facts:
Indspillet januar-februar 1968
Udgivet: 3. marts 1968
Producer: Laura Nyro, Charlie Callelo
Længde: 46:15
Antal numre: 13
Hovednumre:
Woman's Blues
Eli's Comming
Sweet Blindness
Lu
Karakter
5
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar