Tidligt i 1968 debuterede de med 'Heavy' og samme år udkom dagens album 'In-A-Gadda-Da-Vida', der blev Iron Butterflys så absolut største succes. Den solgte 20 millioner eksemplarer og var Atlantics største sællert indtil Led Zep IV.
Sådan en succes er svær at følge op på, også for Iron Butterfly hvis næste plader både faldt i kadence og i salgstal og i 1975 udkom deres sidste.
På dette tidspunkt bestod Iron Butterfly af Doug Ingle (vo, org), Eric Brann (gui), Lee Dorman (bas) og Ron Bushy (tr). Og albummets enorme succes skyldes det 17 minutter lange jammede titelnummer hvis tonstunge riff peger henimod Black Sabbath og heavymetallen.
Resten af det vidtberømte titelnummer er netop langt og jammet og løst struktureret med trommesolo og hele pivtøjet. Det er der de færreste 17 minutter lange numre der kan klare - efter min ringe mening. Og den, meningen altså, bliver ikke udfordret af In-A-Gadda-Da-Vida.
Jeg kan se på mine noter fra første gang jeg hørte det at min glæde var markant større end nu. Nu synes jeg bare det er småtræls og kedeligt - på trods af fuzz, wah og et fængende riff.
Side et består af fem numre i den californiske hippie-syre-stil a la Jefferson Airplane og The Doors, som der ofte refereres til. Men selvom 'Flowers and Beads' er fin når de ikke kvaliteten fra originalerne og idolerne hos Morrison og co.
Alt i alt bliver det en lidt halvtam affære og med en side hvis titlenummer sagtens kunne være kortet ned til de seks minutter singleudspillet er.
Hårde facts:
Indspillet 1968
Udgivet: 14. juni 1968
Producer: Don Casale
Længde: 36: 15
Antal numre: 6
Hovednumre:
Flowers and Beads
In-A-Gadda-Da-Vida
Karakter
4
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar