Country-rock med rhinsten

# 0141 The Flying Burrito Brothers: The Gilded Palace of Sin (1969)

The Flying Burrito Brothers var et amerikansk band, der var med til definere genren country-rock. Bandet blev dannet af de to tidligere Byrds-medlemmer Gram Parsons og Chris Hillman. 

Parsons havde tidligere spillet i International Submarine Band hvorfra bassist Chris Ethridge kom. Kvartetten blev fuldendt med pedal-steel-guitaristen Sneaky Pete Kleinow.



Bandet udsendte dagens album, der var deres debut i 1969 og den fik fine anmeldelser - men solgte ikke så vanvittig flot.
Ethridge forlod gruppen i 1969 og uenigheder mellem Hillman og Parsons voksede efterfølgende. Og efter bandets andet album 'Burrito Deluxe' forlod også Parsons gruppen og året efter var det Hillmans tur.
Bandet fik dog større popularitet i takt med Gram Parsons solosucces og de udsendte pletvise album op gennem 1970'erne og 80'erne.

The Guilded Palace of Sin
For sådan en som mig, der udkom fem år efter denne plade - og i øvrigt først ret sent fik taget hul på det der country og har fået sin country-rock-opdragelse med Ryan Adams og Steve Earle lyder The Flying Burrito Brothers ikke specielt revolutionerende.

Men det må den have været der i slut-60'ernes Nashville. 

Her i 2013 er det anderledes. Den er god. Åh, ja og for fanden. Men egentlig ganske tro mod den genre, de altså var med til at definere. Og det siger en del om hvor god og sikker en sangskriver og frontfigur Gram Parsons var. Eneste forskel er måske 10 gram ekstra country og en hel del flere rhinsten.

Pladen solgte som sagt ikke specielt godt - men dens indflydelse har været stor. Navne som Earle, Lucinda Williams, Wilco, Whiskeytown og Elvis Costello skylder albummet meget. Og det kan jeg sagtens forstå.

11 numre hvor de to er covernumre af soulbaskere - bl.a. en fin udgave af 'Do Right Woman'.
Men også numre som Christine's Tune, 'Hot Burrito # 1 og Wheels, som jeg især kender med Emmylou Harris er fede.
Parsons ønske om at blande countryens inderlighed med rockstjerneattitude - han var vel på dette tidspunkt begyndt at blive bedste pals med Keith Richards lykkes til fulde. Og selvom jeg nok mere er begejstret for ham solo og for Hillmans senere samarbejde med Stephen Stills er dette album et jeg ret ofte vender tilbage til og overraskes over hvor godt det i grunden er. Selvom jeg endnu ikke er nået til det sted i skelsår hvor jeg ikke synes rhinsten er sindssygt corny.

Hvor kan jeg bare godt lide country og rock og country-rock.

Hårde facts
Udsendt: februar 1969
Producer: Henry Lewy, Larry Marks
Længde: 37.24
Antal numre: 11

Hovednumre
Christine's Tune
Sin City
Do Right Woman
Hot Burrito # 1
Wheels

Karakter
8

Musik