Som sædvanlig var det omvæltningernes tid for The Byrds. Efter den absolut skide gode Younger Than Yesterday havde trommeslager Michael Clarke forladt gruppen. Samtidig med at Roger McGuinn og Chris Hillmans irritation over David Crosby voksede til abnormiteter.
Syndfloden der fik bægeret til at flyde over var Crosbys opførsel på Monterey-festivalen, hvor han dels kom med alenlange tirader mellem sangene om politik og LSD. Han spillede sammen med konkurrenterne i Buffalo Springfield og han og resten af gruppen var stærkt uenige om kvaliteterne i hans sang 'Triad' om et trekantsforhold vs Goffin/King-sangen 'Goin' Back' der kæmpede om en plads på Byrds kommende album.
Og i 1967 blev Crosby fyret og dannede derefter Crosby, Stills and Nash. Og det skal man altså ikke være ked af.
(I øvrigt er jeg ærgerlig over at jeg kom til at springe dette album over i min gennemgang. Den rigtige rigtige rækkefølge bliver fulgt herefter)
The Notorius Byrd Brother
Når jeg hører dette temmelig ujævne Byrds-album og især cd-genudgivelsen af den slår det mig, at albummets klart bedste nummer, er det, der blev skåret fra, nemlig den eneste Crosby-sang 'Triad', der er en inciterende langsom og doven hyldest til et åbent trekantsforhold. Men den blev som tidligere nævnt skåret fra istedet for den fine men også tilbageskuende 'Goin' Back'.
Resten af albummet er endnu et skridt i retningen af en større sammenblanding af den klassiske Byrds-americana med country, psykadeliske og hippiede elementer. McGuinn havde fundet glæden ved moogen. Og det kan høres. Albummets mere spacede og albummet lukker med sudtryk illustreres fint ved den i alle sammenhænge spacede 'Space Odyssey'. 'Nuff said.
Alt i alt et album der lægger sig i forlængelse af de tidligere Byrds-album. Men også et der ikke kommer op på 'Younger Than Yesterday's højder. Og samtidig er det også albummet inden ankomsten af Gram Parsons. Og så ændrer Byrds flavour endnu engang.
Albummets cover er en udsøgt sviner. David Crosby var med på samtlige sange, men på coveret kan man se Hillman, McGuinn, Clarke og en hest uden navn. McGuinn siger at hesten bare kom med ved et tilfælde - for havde det været en bevidst sviner, havde de vendt hesten om. Og det kan man så tro på hvis man vil.
Hårde facts:
Indspillet: juni-december 1967
Udgivet: 15. januar 1968
Producer: Gary Usher
Længde: 28:28
Antal numre: 11
Hovednumre:
Goin' Back
Natural Harmony
Change Is Now
Get To You
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar