Rockopera mellem Who og Stones

# 0124: The Pretty Things: S.F. Sorrow (1968)

The Pretty Things var et engelsk band, der opstod ved siden af Rolling Stones. Bandet blev dannet af Dick Taylor, der var med i en tidlig udgave af Stones og havde gået i skole med både Jagger og Richards.

Taylor forlod Stones og mødte sanger Phil May og dannede The Pretty Things. Pretty Things blev hurtigt en skandalesucces især pga Mays uhørt lange hår og fik mindre hits siden debuten i 1965.

I 1968 skiftede de pladeselskab og udsendte dagens ambitiøse album, der dog blev en salgsmæssig skuffelse.

Efter 'SF Sorrow' forlod Taylor bandet, der siden gik i opløsning og blev gendannet et par gange eller fem.

S.F Sorrow
S.F. Sorrow er en af verdenshistoriens første rock-operaer - før Who's Tommy. Og rockoperaen er jo en underlig størrelse. Jeg elskede det, da jeg for 25 år siden (glurp) var ved at gå i gymnasiet. Nu er min kærlighed kølnet en smule. Der er stadig elementer på diverse værker jeg holder af, men det ændrer ikke en tøddel ved at genren er hhv. oppustet med en uden undtagelse forvirrende historie. 
I øvrigt opdagede jeg først at 'S.F. Sorrow' var en rockopera, da jeg læste op på den. Ellers ville jeg fint have placeret den i sen-mod-kassen.

The Pretty Things bestod i 1968 af Phil May (vo), Dick Taylor (gui), John Povey (org), Wally Allen (bas) og Skip Alan (tro)

Pladen handler om Sebastian F Sorrow der blev født i begyndelsen af 1900-tallet. Han kommer i hæren er med i Hindenburg-zeppelineren, hans forlovede dør og andre ærgerlige ting.
Pladen blev som sagt ikke en succes. Måske fordi historien var for sørgelig. Måske fordi den udkom samme uge som The Beatles' White Album og The Kinks Are the Village Green...., og så er det altså nemt at blive klemt.

Selve musikken er temmelig meget som The Who's Tommy. Ganske glimrende til tider - men The Whos pendant er altså kvaliteter bedre og spørgsmålet er om SF Sorrow havde været med i denne bog, hvis ikke den havde slået Tommy med et lille halvt år. Jeg tvivler.

Når det sure opstød så har lagt sig og i retfærdighedens navn: Ballon Burning er altså et fedt nummer.

Hårde facts:
Indspillet: 1967-68
Udgivet: December 1968
Producer: Norman Smith
Længde: 40:59
Antal numre: 13

Hovednumre:
SF Sorrow is Born
Bracelets of Fingers
Ballon Burning
Baron Staurday

Karakter
4

Musik