De blev dannet i Los Angeles af Joseph Byrd (adskillige elektroniske instrumenter), Dorothy Moskowitz (vo), Gordon Marron (elektro-violin og ringmodulator) Rand Forbes (båndløs bas) og Craig Woodson (trommer). Altså et guitar-frit band. De lavede et album, der fik kritikerros, men dårlige salgstal. Og så gik de i opløsning. Punktum.
Albummet har fået sine pladser på lister over de vigtigste og bedste albummer i historien. Helt fortjent
Et syrerock-album uden så meget som en guitar. Det burde være forbudt og uladsiggørligt. Og sjovt nok var det først, da jeg læste op på historien om bandet at jeg opdagede to af de mest markante elementer ved dette album 1) Pionerværk inden for den tidlige elektro-sound 2) Guitar-fravær.
Jeg hørte derimod et af de bedre 60'er-syre-art-rock-album a la Jefferson Airplane, 13th Floor Elevators, Velvet Underground. Især pga. Moskowitz' kraftfulde Grace Slick-agtige stemme.
De undgår at give guitar guitarabstienser ved markant brug af andre forvrængede instrumenter og almindelig sejhed.
Albummet er vist løst bygget op som en sangcyklus. I hvert fald er der klare hilsner og callbacks på albummets sidste nummer 'The American Way of Love' til albummets andre sange, der svinger mellem at være insisterende rocknumre på 'Hard Coming Love', Kinks-agtige brit-folklore i 'I Wouldn't Leave My Wooden Live for You, Sugar', neo-folk i 'Where Is Yesterday'. Elektrosund-flader i 'Love Song for the Dead Che' og 'The American Metaphysical Circus'.
Der er ingen svage numre på og det er et album der i den grad vokser. Skal jeg lave dette igen - hvilket jeg ikke tror jeg skal, vil den nok få et karakternøk opad.
Hårde facts:
Indspillet: december 1967
Udgivet: 6. marts 1968
Producer: David Rubinson
Længde: 37:07
Antal numre: 10
Hovednumre:
Hard Coming Love
The Garden of Early Delights
Where Is Yesterday
Cloud Song
Karakter
8
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar