Ingen som Savage Rose

# 0125 Savage Rose: In the Plain (1968)

Savage Rose er og var et dansk beatorkester med international lyd og ambitioner. Ikke mindst takket være Annisettes (Hansen (1948)) kraftfulde og umiskendelige stemme og brødrene Thomas (1944-2006) og Anders Koppel (1947) og deres klassisk uddannede stil på piano og hammondorgel. Bandet blev dannet i 1967 af Koppel-brødrene, Annisette, Flemming Ostermann (gui), Jens Rugsted (bas) og jazztrommeslageren Alex Riel. Man kan ikke forestille sig en klarere supergruppe på dansk.

I 1968 udkom debutalbummet 'Savage Rose' efterfulgt af dagens album. Året efter spillede de i USA og verden var ved at ligge for deres fødder. Men diskussioner med pladeselskabet om kommercialisme og især at skulle støtte de amerikanske tropper i Vietnam karambolerede med bandets politiske opfattelse. Og i løbet af 1970'erne blev Savage Rose synonym med ægteparret Thomas Koppel og Annisette. De begyndte at synge på dansk med stærke politiske undertoner. Der er ikke mange undertrykte folk de ikke har støttet.

I 1972 lagde de musik til Flemming Flints provokerende ballet 'Dødens Triumf'. Også dette soundtrack hører til en af de vigtigste plader på dansk.
I midten af 1990'erne fik Savage Rose et kommercielt comeback med den langt mere poppede og r'n'b'ede 'Black Angel'. Efter Thomas Koppels alt for tidlige død er det Annisette der optræder som Savage Rose.


In the Plain er kun med i den danske udgave af 1001 album. Den erstatter Simon & Garfunkels 'Bookends' som jeg tager op når jeg er fædrig med 1960'erne.

In the Plain
Det er Jan Sneum der har udvalgt dette Savage Rose-album. Jeg er ikke på nogen måde uenig i at de skal repræsenteres i denne kanon, men jeg må sige at jeg undres en smule over hvorfor valget er faldet på deres andet album og ikke fx debuten med numre som 'A Girl I Knew' og 'Everybody Must Know'.

For det er måske netop manglen på disse store numre der gør at jeg ikke er helt så meget oppe at ringe som jeg gerne vil være. For jeg kan grundlide dem. Jeg synes Annisette er en verdensstjerne og Koppel-brødrenes sammenspil med de udsyrede Hammond-fraseringer fra Anders og Thomas' lidt tungere piano er noget helt for sig. Og så blandet med en af landets bedste trommeslagere.

Men sådan skulle det ikke være. Albummet er fint nok. De spiller fedt. Lyden og universet er godt. Jeg savner bare de virkeligt gode sange.


Hårde facts
Udgivet: 1968
Producer: Johnny Reimar
Længde: 37:27
Antal numre: 8

Hovednumre:
Ride My Mountain
I'm Walking Through the Door
Evening Child
A Trial in Our Native Town

Karakter
4

Musik