God guitarist - fænomenal sanger

# 0128 Jeff Beck Group: Truth (1968)

Jeff Beck (1944) er en engelsk guitarist. Han betragtes som en af de mest indflydelsesrige guitarister overhovedet - Rolling Stones har ham som verdenshistoriens 14. bedste. Og så nævnes han ofte blandt 1960'ernes superguitarister sammen med Page, Clapton og Hendrix. 

I begyndelsen af 1960'erne var han med i diverse engelske bluesbands inden han i 1965 sammen med Jimmy Page i øvrigt afløste Clapton i Yardbirds. 

Beck blev fyret fra Yardbirds året efter og dannede derefter sit eget band, Jeff Beck Group, med Ronnie Wood på bas, Nicky Hopkins (pi), Mickey Waller (tro) og Rod Stewart (vok). Alt i alt en supergruppe. De debuterede i 1968 med dagens album. Året efter kom den fine Beck-Ola inden de gik i opløsning. 

Rygterne siger at der var tale om at spørge Beck som afløser for hhv. Syd Barret i Pink Floyd og Brian Jones i Stones - men at ingen turde spørge den perfektionistiske og moody Beck.
I løbet af 1970'erne og fremefter har Jeff Beck udsendte en 14-15 album dels med Jeff Beck Group med andre medlemmer og dels med andre konstellationer. Men det er og var i slut-60'erne at Beck grundlagde sin status som ikonisk guitarist.

Truth
Okay, nu får jeg sikkert en masse (mænd) på nakken. Og det er sikkert bare fordi jeg ikke var der og sikkert fordi jeg ikke helt kan høre alle de fantastiske nuancer i engelsk blues - men jeg har sørenjeneseme altd undret mig over hvordan man kunne nævne Beck i samme åndedrag som Page, Clapton og Hendrix. 

Jeg synes der er meget meget langt fra Beck og til de tre herre. Måske er det fordi Beck ikke selv er sanger eller måske er det fordi han savner et af de store huskbare numre at han for mig bare bliver en glimrende bluesguitarist som der går mere end fire af på dusinet. Jeg er uretfærdig og dum. Jeg ved det. 

Og det endda på trods at jeg synes hans to første album Truth og Beck-Ola er aldeles glimrende. Men det er nok så meget fordi jeg er på vej til at falde i flov svime over hvor fedt jeg synes Rod Stewart sang der i slut-60'erne lang tid før Sailing og fløde.

Truth er god gedigen tung engelsk blues-rock - og det er i særk familie med det samtidige Led Zeppelin bare en sjat mindre uterligt. Willie Dixon står bag to numre 'You Shook Me' og 'I Ain't Suprstitious'. Der rockes også tungt og svingende på 'Let Me Love You' og 'Shape of Things' og jeg får småtrælse trækninger over 'Ol' Man River' og 'Greensleeves', der vel allerede dengang var for fortærskede.Jeg er i det hele taget meget lidt til guitarister der pludselig skal vise at de har en følsom og klassisk side.

Men når Steawart var god i slut-60'erne var han fremragende. Og det er han i den grad på Truth.

Hårde facts
Udgivet august 1968
Producer: Mickie Most
Længde: 40:16
Antal numre: 10

Hovednumre:
You Shook Me
Let Me Love You
I Aint Superstitious
Shape of Things

Karakter
6

Musik