Når stemningen er mørkere end indigo

#0001 Frank Sinatra: In the Wee Small Hours (1955)

Frank Sinatra (1915-1988) amerikansk sanger og skuespiller.Og han behøver vist ingen anden præsentation. 

Men skulle jeg alligevel gøre det, ville jeg sige at han begyndte sin lange karriere i 1939 og var sanger i Harry James' og Tommy Dorseys orkestre. I 1946 indspillede han sit første album og efter en lidt død periode omkring 1950 blev han for alvor verdensberømt da han vandt en oscar for 'Herfra til evigheden'.


Sinatra er med rette elsket for sine fantastisk timede crooning og for sine tilbageholdte fraseringer og et væld af kanoniserede udgaver af den store amerikanske sangbog. Foruden sange som 'Strangers in the night', 'My way' med meget mere.

Niende album fra Frank Sinatra og det tredje fra hans Capitol-periode. Det er stille, indadvendt og som titlen antyder er det voldsomt melankolsk. Der er ikke det store I did it myyyyyy waaaaayyyyy-orkester-udtræk over albummet. Selvom der er strygere er det mere neddæmbet, mooddy og næsten helt billieholidaysk. Og det klæder ham helt vildt. Han er en fantastisk sanger med en flødeblød approach og en uforlignelig timing.

Flere eksperter påpeger at det er på dette album af Sinatra peaker som jazz-vokalist. Og det er svært at være helt uenig. Han er virkelig god.

Albummet er stort set uden de store hits som amatør-Sinatra-dyrkere som jeg selv kender. Og det er rart at høre et album uden at få de gennemtyggede numre med. Men samtidig er det også lidt hitsene jeg savner, selvom hele albummet er fint og helstøbt og som sagt har en lækker blå stemning. Det er så lækker-melankolsk og blødt det hele at det hurtigt bliver til en dyne af laberness.
Åh ja, bare op med mig i den nærmeste lygtepæl - men jeg synes den især til sidst kommer til at mangle lidt karakter.

Hårde facts:
Indspillet: april 1955
Udgivet: April 1955
Producer: Voyle Gilmore
Længde: 48:41
Antal numre: 16

Hovednumre:

Mood Indigo

I Get Along With You Very Well

Can't We Be Friends

Karakter:

6

Musik: