Teenage-drømme der er større end en cadillac

# 0008 The Crickets: The 'Chirpin' Crickets (1957)

Charles Hardin Holley (1936-59) blev til Buddy Holly og er blevet kaldt den mest indflydelsesrige kreative figur i den tidlige rock n roll. Og bortset fra at jeg kan nævne en lille håndfuld figurer der også havde noget at skulle have sagt (Chuck Berry fx) kan Hollys betydning vel ikke overvurderes. Han skrev fx That'll be the day, Everyday, Peggy Sue og Not Fade Away, der alle er blandt mine rock-n-roll-favoritter. Og Holly blev altså kun 22 år (sic) inden han døde i et flystyrt.
Hans backing band som på dette album ikke er backingband -  men hovednavnet og det er på trods af at det var pga nogle kontrakthalløj også et markant brud i forhold til Hollys samtidige - består af Jerry Allison (tr), Joe Mauldin (bs) og Niki Sulivan (g).

Jeg er både reelt og i princippet ret vild med Buddy Holly. Når han er bedst er hans sange om teenagelivets drømme og genvordigheder afsindigt charmerende. Og på dette album der er under 30 minutter om at komme igennem 12 teenage-perler er han bedst rigtig mange gange. Jeg mener, når man synger at ens kærlighed er større end en cadillac - så kommer man ikke nærmere en maggiterning af amerikansk teenage-drøm i 1950'erne. Fantastisk.

Jeg er pjattet med Hollys hoppende knæk på stemmen og i de hurtige rock 'n'-roll-klassikere som 'That'll be the day', 'Not Fade Away', 'Oh Boy' og 'Rock Me My Baby' er han bedst.

Jeg har et klart mere anstrengt forhold til vokal-backing-trioen The Picks, der lyder som Elvis' Jordanaires, som jeg heller aldrig har kunnet forstå endsige lide. Og derfor er de mere croonende numre på albummet så klart de svageste. Selvom jeg godt kan forestille mig at drømme mig væk til 'Last Night'

Hårde facts:
Udgivet: november 1957
Længde: 28:27
Antal numre: 12

Hovednumre:
Oh Boy
That'll Be the Day
Not Fade Away
Rock Me My Baby

Karakter:
7

Musik