Edward Kennedy 'Duke' Ellington (1899-1974) var en amerikansk pianist, komponist og frem for alt en af de allerstørste bigband-ledere. Han begyndte sin karriere allerede i 1920'erne. Men fik mejslet sin navn fast i blev jazzens mastodonter i 1940'erne.
Dette album er egentlig ret vanskeligt at forholde sig til. For selve det originale album er på syv numre og er ca. 45 minutter langt. Men optagelserne stammede ikke fuldt ud fra koncerten i Newport 7. juli 1956. Og den originale plade er et patchwork af dåsebifald og optagelser fra koncerten og fra et studie.
Jeg forholder mig til det originale album selvom hele koncerten blev udsendt i 1999 og den har jeg også hørt. Og viser et stort og vanvittigt godt bigband-orkester og med numre som Take the A-Train, I got it Bad and that Ain't Good for os der ikke er født med et knips på to og fire..
Saxofonisten Paul Gonsalves solo over 27 rundgange i 'Crescendo in Blue' er en af jazzens mest berømte har jeg læst mig til med tilråb fra publikum og orkester. Og jeg er egentlig ret pjattet med trompetisten Cat Andersons næsten hysterisk høje soli - selvom både min hustru og datter synes det lyder irriterende.
Og når jeg hører albummet føler jeg mig hensat til Galatheakroen med en fadøl klokken hyggeligt i alt for sent. Men jeg må også indrømme at jeg også føler mig lidt som turist.
Hårde facts:
Indspillet 7. juli 1956
Længde: 43:53 (2:09:57)
Antal numre: 7 (40)
Hovednumre:
Festival junction
Jeep's Blues
Diminuendo and Crescendo in Blue
Karakter:
5
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar