Blood, Sweat & Tears er et amerikansk band med et væld af forskellige besætninger (en hurtig wiki-optælling fortæller, at der har været over 150 forskellige medlemmer af bandet (sic)), der spillede en fusion af mindst lige så mange genrer og stilarter. De blev dannet i New York i 1967 af Al Kooper og folk der havde været tilknytte Buffalo Springfield og Frank Zappa. Bandets blanding af jazz, rock, blues, soul og klassisk musik blev hurtigt en spillestedssucces i New York og BS&T fik deres pladekontrakt. I 1968 udkom debutalbummet, 'Child Is Father to the Man', der blev en moderat succes.
På det tidspunkt var Al Kooper ude af bandet, men han nåede dog at arrangere numre til det efterfølgende album. Også bandets blæsersektion med bl.a. Randy Brecker havde forladt BS&T.
I stedet fik de sanger David Clay-Thomas med og et noget mere poppet udtryk på deres album, der er dagens. Den solgte fire gange platin og blev bandets klart mest berømte.
Siden har bandet udsendt ni studiealbum indtil 1980.
BS&T bestod på dette tidspunkt af David Clayton-Thomas (vo), Lew Soloff (trump), Bobby Colomby (tr), Jim Fielder (bas), Dick Halligan (pi), Steve Katz (gui), Fred Lipzius (sax), Chuck Winfield (trump) og Jerry Hyman (tromb). Ni mand høj og et genre-sammensurium af blues, soul, rock, jazz og fusionsjazz. Og for lige at toppe det: albummet åbner og slutter med en variation over Erik Satie.
Se det lyder jo pænt prætentiøst og rodet.
Og det var måske også årsagen til at jeg havde puttet den i min arkivkasse da min cd'er skulle overgå til et andet møblement. Jeg må jo være idiuuut.
For dette album er ikke prætentiøst eller rodet - selvom der både er Satie og God Bless the Child og et langt blandet bluesnummer med referencer til både Sunshine of Your Love og Spoonful. For ikke at forglemme bandets mest kendte nummer Spinning Wheel.
Tværtimod - det er spækket med overskud og spilleglæde, humør, velspillethed og så er David Clayton-Thomas en sindssygt god sanger. Der er ingen svage numre. Ingen.
Deres udgave af 'God Bless The Child' er groovy og fed. Hittene Spinning Wheel og You've Made Me So Very Happy svinger, Laurs Nyro-sangen And When I Die er muligvis det bedste hun har lavet. Og deres udgave af Traffics Smiling Phases er mindst lige så hvid-soulet som man kan forestille sig.
Pladen er funky, skæg og emmer af overskud. Der er meget af den musik jeg holder mest af, som jeg først i grunden foragtede og gjorde nar af. Og dermed er min glæde indsmurt i brødebetyngethed og flovhed over min egen blind-, døv- og uformåenhed. Det gælder i høj grad også Blood, Sweat & Tears. Jeg er flov over at have sat den i min arkivkasse. Flov. Og glad.
Hårde facts
Indspillet: oktober 1968
Udgivet: 11. december 1968
Producer: James William Guercio
Længde: 45:36
Antal numre: 9
Hovednumre:
You've Made Me So Very Happy
Spinning Wheel
And When I Die
God Bless the Child
Karakter
10
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar