Tvillingefængselsplade

# 0142: Johnny Cash: At San Quentin (1969)

Johnny Cash havde en forkærlighed for fængsler. Og da hans ret fantastiske 'At Folsom Prison' blev en tredobbelt platin-sælgende succes, lå det lige for at indspille endnu et album i et fængsel. 

Det blev dagens album. 

Og de to fængselsalbum fra 1968 og '69 er ofte klasket sammen til et i nyere cd-udgaver. Det forklarer sikkert en del hvorfor jeg har svært ved at kende forskel på dem.

At San Quentin
Som sagt har jeg svært ved helt at høre forskel på denne og Folsom Prison-albummet. Og selve albummet fra 1969 er en temmelig hårdt redigeret udgave af hele koncerten, hvor bl.a. Carl Perkins åbner og hvor The Carter Family og The Statler Brothers bakker op.

Alligevel synes jeg - måske fordi jeg har gennemhørt det lidt mere intenst her de sidste dage - at 'At San Quentin' er en smule bedre end 'Folsom Prison'. 

Og det hænger endog meget præcist sammen med titelnummeret, der indkapsler frustration, had, håb og vrede for det afsindigt medlevende publikum. Så meget at Cash må give det to gange i streg - og det er med på originalalbummet. Det kan man sgudda kun elske.

Andre højdepunkter er Shel Silverstein-nummeret 'A Boy Named Sue', Bob Dylans 'Wanted Man' og 'I Walk the Line'.
Jeg kan sagtens høre hvor dejlig og charmerende June Carter er - jeg har dog vanskeligere ved at knuselske hendes vokal. 
Men Cash er bare rå. Og god.

Hårde facts
Indspillet: 2. februar 1969
Udgivet: 4. juni 1969
Producer: Bob Johnston
Længde: 36:42

Hovednumre
San Quentin
A Boy Named Sue
Wanted Man
I Walk The Line

Karakter
8

Musik