Miles fusionerer

# 0146 Miles Davis: In a Silent Way (1969)

Der var løbet afsindige mængder af vand gennem floden siden mesterværket 'Kind of Blue'. En hurtig gennemtælling på allmusic siger at dagens album er nummer 20 siden seneste album i 1001. 

Og jeg mangler som tidligere nævnt sprog og viden for jazz - selvom jeg ligesom så mange andre folk med passionen for guitar er temmelig vild med Miles Davis. 




Men Davis havde både perfektioneret den improviserede bop-stil der var i 'Kind of Blue'. Han havde spillet ren kompositionsmusik i den ganske fremragende 'Sketches of Spain' og han havde skabt sin anden klassekvintet med Herbie Hancock (pi), Wayne Shorter (sax), Ron Carter (bas) og Tony Williams (tro). Og med den gruppe begyndte han at få smag for det elektriske i slutningen af 60'erne. Og i 1969 kom dagens album, der ifølge nogle Davis-forskere er hans første fusionsplade.

In a Silent Way
Som sagt - jeg aner ikke meget om jazz, men når jeg ser mandskabet på In A Silent Way ligner det et overflødighedshorn af de musikere der tegnede 1970'ernes fusionsjazz. Chick Corea (pi), Herbie Hancock (key), Joe Zawinul (org), Wayne Shorter (sax), John McLaughlin (gui), Dave Holland (bas) og Tony Williams (tro) foruden Davis selv, s'følig.

Albummet består af to numre - hver på over 18 minutter og når man ser at både Shorter og Zawinul er med er det ikke så underligt at det peger med fuldfede pile frem mod Weather Repport. 

Og stilen er den samme. Lækkert - i grunden lidt pastellet (i ordets bedste forstand), fine lydflader og frem for alt elektrisk med tre fremragende pianister, en super guitarist og måske den mest radikalt søgende jazzmusiker i Davis. Det er sgu meget fedt. Og det må også have chokeret i jazzkredse i slutningen af 1960'erne. (Dog ikke i nærheden af de jordskælv Dylan kom med). Her etparogfyrre år efter får det mig til at tænke på om Weather Repport ville have eksisteret uden In A Silent Way.

Jeg synes det er fedt. Det tænder mig ikke sindssygt meget, dertil kommer jeg for meget til at føle mig hensat til rytmekons' forårskoncerter. Det er ikke pladens skyld, bevares, men mit hjerteblod er bare ikke fyldt nok af blå jazzlegemer til at helt at forstå og værdsætte det. Det kommer sikkert.

Hårde facts
Indspillet 18. februar 1969
Udgivet: 30. juli 1969
Producer: Ted Macero
Længde: 38:10
Antal numre: 2

Hovednumre:
Shh/Peacefull
In A Silent Way / It's About Time

Karakter
6

Musik