Astrud Gilberto (1940) er en brasiliansk sangerinde, som allerede dukkede op med store og elegant-melankolske aftryk på hendes husbonds Joao Gilbertos samarbejde med Stan Getz. Det var ifølge legenden (og wiki) hendes første studieoptagelser. Pænt sejt af en 23-årig debutant at være med til at definere en genre og en lyd og samtidig sælge mere end 1 million album på et år.
I midt-60'erne blev hun og Joao skilt. Astrud solodebuterede i 1965. Samme år udkom 'The Shadow of Your Smile' og i 1967 udkom dagens album, 'Beach Samba'.
Astrud Gilberto fortsatte med at lave plader indtil begyndelsen af 1970'erne hvorefter kadencen blev sat voldsomt ned. Og i 2002 udkom hendes officielt sidste plade.
Beach Samba
Ligesom country nogle gange ligger lidt for uhyggeligt tæt på dansktop kan bossanovaens melankolske elegance med doven lillepigeattitude godt blive for meget og for upoetisk hvis der bliver skruet på de forkerte knapper. Og det er der dæleme blevet gjort på dette album, der slet og ret er dårligt.
Det er for bastant og for lidt poetisk. Arrangementerne er ofte for voldsomme - hør fx den næsten march-agtige udgave af 'A Banda (Parade)' som Bjørn Tidmand gjorde populær nogenlunde samtidig i Danmark ('Når det bli'r sommer igen'). Og det er vel egentlig ret sigende i forhold til min irriterende pasus om country vs. dansktop at Tidmands udgave ikke falder igennem.
Og på den måde bliver bossanovaen i sin irriterende form corny uden at være cool eller fiks - men bare corny og kitchet. Genudgivelses-udgaven af albummet havde 'Goodbye Sadness' på, der var Gilbertos udgave af den sang der på dansk blev til 'Christina' med Birgit Lystager (en sang, der i Lystagers udgave desværre bliver totalt molestreret af verdens mest falske og utighte børnekor, ellers havde vi en perle der).
Hårde facts
Indspillet 1966
Udgivet: 1967
Producer: Creed Taylor
Længde: 43:09
Antal numre: 12
Hovednumre:
Stay
Nao Bate O Corocao
Karakter
2
Musik


Ingen kommentarer:
Send en kommentar