Kokain, avantgarde, Warhol og en banan

# 0091 The Velvet Underground: The Velvet Underground & Nico (1967)

Velvet Underground var et amerikansk art-rock-band der blev skabt i midt-60'ernes New York af Lou Reed (1942) (gui, vo), der havde aforsøgt sig som sangskriver i rocksammenhænge. John Cale (1942) (vi, vo, gui) er fra Wales men var taget til New York for at studere klassisk musik. De to fandt sammen i deres smag for eksperimentel rock og fik guitaristen og bassisten Sterling Morrison (1942-95). 

De tog navnet Velvet Underground og spillede drone-rock med beat-lyrik til. I 1965 kom Maureen Tucker (1944) med på trommer. Samme år fik bandet ny manager - Andy Warhol.


Warhol foreslog at bandet fik den tysk-fødte Nico med på vokal og i 1967 udkom de med deres debut-album.

Dagens album er første ud af tre fra Velvet Underground.

Velvet Underground & Nico
På musikforummet Svingninger er dette album kåret i hvert fald to gange som verdens bedste album i deres årlige(?) afstemning. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor dette album er et konsensusalbum for indiehoveder.

Kombinationen af drone-rock, art, avantgarde og en pil fremad mod støjrocken og med urbane tekster om narkotika, sex og almindelig skørlevned er altså godt.
Som jeg tidligere har nævnt har jeg vænnet mig til Nicos tykke accent og et pitch der i bedste fald ligger på kanten og Lou Reed er heller ikke verdens bedste sanger to say the least.

Og de første gange jeg hørte dette album var jeg på ingen måde begejstret - men som så meget andet er den kommet under huden på mig. Og min glæde stiger for hver gang jeg hører den; ligesom min glæde for drone-rock i den grad også er vokset. 

Især første halvdel af pladen er eminent. 'Sunday Morning', 'I'm Waiting for the Man', 'Femme Fatale', 'Venus in Furs' ligesom 'There she goes again' er fantastisk. Men jeg må også blankt indrømme at mit støjhjerte ikke er udviklet endnu til at falde for det noget mere ustrukturerede støjrockinferno i den afsluttende 'European Son'.

Og nå ja, coveret er labert.

Hårde facts:
Indspillet: april 1966
Udgivet: 12. marts 1967
Producer: Tom Wilson, Andy Warhol
Længde: 48:51
Antal numre: 11

Hovednumre:
Sunday Morning
I'm Waiting for the Man
Femme Fatale
Venus in Furs

Rolling Stone
Albummet er nr. 11 på Rolling Stones liste over verdens bedste album

Karakter
9

Musik