The Beau Brummels var et amerikansk band, der blev dannet i San Francisco i 1964 og tog navn efter en engelsk 1800-tals modejunker.
Beau Brummels blev skabt af sanger Sal Valentino og et pladeselskab der ønskede at placere sig slipstrømmen på beatlemaniaen (deraf også det engelsk-klingende navn, som efter myten også blev valgt fordi det rent alfabetisk var pænt tæt på The Beatles). Bandets første ting blev produceret af Sylvester Stewart, som senere blev kendt som Sly i the Family Stone.
De debuterede i 1965 med singlen 'Laugh Laugh', der blev et pænt hit. Samme år udsendte bandet deres to første LP'er. Op til indspilninger af dagens album, der er Beau Brummels fjerde havde en guitarist og en trommeslager forladt bandet - så Beau Brummels var nu en trio. 'Triangle' fik ikke den store salgsmæssige succes - men fik fine anmeldelser.
Umiddelbart efter smuttede bassisten til militæret og Beau Brummels var en duo da de inspillede deres femte og sidste album i 1968. Bandet blev opløst og Sal Valentino var med i mindre og ikke huskbare konstellationer.
Triangle
Den tidligere kvintet Beau Brummels var i 1967 en trio og bestod af Sal Valentino (vo), Ron Maegher (bas) og Ron Elliot (gui). Stilen er en blanding af barok-pop, americana og folket rock. Det er den store amerikanske fortælling - bare på plade. Som en hvis man tog Tim Buckley, David Ackles, Bob Dylan og miksede det sammen med Byrds på en engelsk måde.
Jeg kan se på mine noter fra da jeg hørte den første gang at jeg var meget lidt imponeret. Og til det kan jeg kun sige at 'Triangle' med Beau Brummels sandsynligvis er et album man skal høre et par gange eller fem. For her i et vanvittig koldt januar-Amager er 'Triangle' ved at få skovlen under mig.
Det lyder som et lidt mere opsvulmet Byrds med mere teatralske melodilinjer og Valentino er en stærk stemme - fortællende som Buckley og Ackles. Men det teatralske (som jeg vel stadig kan finde en forsigtig faible for) er pakket egentlig ret lækkert ind med tidstypisk mildt syret San Francisco-lyd - og når man samtidig kan finde en vidunderlig sag som 'Nine Pound Hammer' som Tim Buckley ville elske - er det svært ikke at lade sig overgive sig.
Hvad mon der sker, hvis jeg hører den mere end de fem gange jeg har hørt den den sidste uges tid?
Hårde facts:
Udgivet 1967
Producer: Lenny Waronker
Længde: 28:50
Antal numre: 11
Hovednumre
Are You Happy?
The Keeper of Time
Nine Pound Hammer
Magic Hollow
Karakter
6
Musik


Ingen kommentarer:
Send en kommentar