Hippiesoulfunk med tilbagelænet vocoder og upfront politik

# 0160: Sly & the Family Stone: Stand! (1969)

Sly & the Family Stone var et amerikansk funk, soul og rockband i den psykadeliske ende af spektret der blev dannet i 1967 i San Francisco af multiinstrumentalisten Sly Stone (1943) der egentlig var leder af bandet Sly & the Stoners mens hans bror Freddie Stone (1947) var leder af Freddie & the Stone Souls og de to bands slog sig sammen i 1967 som Sly & the Family Stone der blev et band med syv medlemmer både hvide og sorte, mænd og kvinder og med Sly Stone i front.

De debuterede i 1967 med 'A Whole New Thing' der fik bedre anmeldelser end salgstal. Derfor blev Sly Stone opfordret til at skrive et hit - det blev 'Dance to the Music' fra 1968.



Samtidig var Sly Stone ved at udvikle sig til en producer med stærke fingeraftryk og med sin evige søgen efter at blande genrer, stil og smagsindtryk blev han et markant navn inden for den politiske og psykadeliske soul med tekster om at fred er godt og racisme er noget hø.
I slutningen af 1968 kom deres første nummer-1-hit 'Everyday People'. Året efter kom deres store gennembruds-album, der er også er genstand for de kommende fablerier.

Stand! er den første af to album fra Sly & the Family Stone

Stand!
Sly & the Family Stone bestod her ved Stand! af Sly Stone (stort set alting), Freddie Stone (gui, vo), Larry Graham (bas, vo), Rose Stone (key, vo), Cynthia Robinson (tromp), Jerru Martini (sax), Greg Enrico (tro) og vokalgruppen Little Sisters. Og resultatet blev en helt vidunderlig blanding af politik, soul, vocodere, sex, funk og generel hippieness.

Fra den stærk antiracistiske 'Don't call me nigger whitey', der kun indeholder linjerne 'Don't call me nigger whitey / Don't call me whitey, nigger' eller det næsten alt for overdrevent fede 'I Wanna Take You Higher'.

Stemningen er som taget ud af 'Hair' bare med en hel del mere sex og tilbagelænet vocoder. Og det klæder i den grad albummet og stilen. Pophittet 'Everyday People' er fedt og charmerende og jeg er helt solgt over den vansinnig fede 'Sing a Simple Song'. Og er man bare en smule til vocoder og tilbagelænet funky og fuzzet og sexet wah-wah-soul er den - indrømmet ca. 7 minutter for lange Sex Machine også ganske laber.

Det er fedt, Det svinger med sved og så er det i orden at der kan gå en smule tomgang i den hist og her. Så længe det groover, maaaan.

Hårde facts
Udgivet 3. maj 1969
Producer: Sly Stone
Længde: 41:27
Antal numre: 8

Hovednumre
Sing A Simple Song
Everyday People
I Wanna Take You Higher
Sex Machine

Karakter
8

Musik