Jeg er meget en følelsesmand når jeg lytter til musik. En laber stemning eller ren coolness eller vrede for den sags skyld kan sagtens gøre mig helt glad eller cool eller vred i låget og næsten - næsten - overbevise mig om et albums kvalitet frem for fx hvor gode sangene egentlig er og hvor meget jeg også kan kede mig når jeg forsøger at inkorporere den stemning musikken forsøger at plastre mig til med.
Sådan har jeg det lidt med Tim Buckleys tredje album - og sådan ville jeg i endnu højere grad have haft det, hvis ikke der på side to var et over 12-minutter langt nummer der oser af overmåde fedhed, nemlig 'Gypsy Woman'.
Det har det som resten af albummet mangler og som der var på 'Goodbye Hello' og som der så vidt jeg husker også er på Buckleys tredje album i 1001 album; nemlig mildt syret og udflippet hippie-folk-rock med Buckleys fremragende vokal blandet med hammond og congas. Der skal ikke så meget til for at jeg er glad.
På resten af 'Happy Sad' er den jazzede og folkede inspiration temmelig tydelig - jeg kan rigtig godt lide vibrafoner - det kan jeg - men der er i hvert fald ikke sparret på det på albummet. Og det gør - tror jeg - at albummet bliver mere indadvendt, og nå ja, kedeligt, end det burde.
Der er fine sange på. Udover Gypsy Woman er Buzzin Fly og Dream Letter til lille Jeff glimrende. Men der er også den over ti minutter lange 'Love from 109' der bare trækker tænder ud af kedsomhed.
Men for at slutte på Britt Bendixen-maner: Han er stadig god, og han synger dejligt. Han måtte bare gerne være mere vild og flippet og uregerlig. Og det bliver han. Jeg ved det.
Hårde facts:
Udgivet: 10. juli 1969
Producer: Zal Yanovsky og Jerry Yester
Længde: 44:43
Antal numre: 6
Hovednumre
Gypsy Woman
Buzzin Fly
Dream Letter
Sing a Song for You
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar