torsdag den 7. november 2013

Når skramletallet overstyrer

# 0158 MC5: Kick Out The Jams (1969)

MC5 var et amerikansk garagerockband med stærke politiske og antiautoritære undertoner. De blev dannet i 1964 i Michigan. De blev et stort livenavn i Detroit og deres energiske og beskidte og punkede stil var årsagen til at Rolling Stone lavede en forsidehistorie om dem inden de havde udgivet noget.

I 1969 udkom dagens livealbum, der blev en skandale mest af alt fordi forsanger Robbie Tyner introducerede titelsangen med ordene 'It's time to kick out the jams motherfucker'.

Året efter udkom den glimrende 'Back in the USA' der ligesom dagens album bliver betragtet som en foregangsforhammer til den amerikanske punk.
Bandets tredje og sidste album High Time udkom i 1971 men MC5 var ingen salgssucces så de blev droppet af deres pladeselskab og det medvirkede sammen med at bassist Michael Davis forlod bandet pga. en uimodståelig trang til heroin at de langsomt men sikkert gik i opløsning.

Kick Out The Jams
Der er ting i denne verden man kan være sikker på; en af disse ting er at MC5's livedebut 'Kick Out The Jams' ikke er en plade for min kæreste. For hun deler ikke den glæde som jeg også kan have remme af over tidlig skramlet og beskidt garagerock, hvor det at der råbes tæller mere end hvor lækkert det i grunden er.

For Kick Out The Jams er skramlet og beskidt. Det larmer og der er afsindig gang i den. Det kan jeg godt lide, men som jeg vist før har antydet er jeg ikke sindssygt begejstret for punk som sådan - og jeg synes at den vildskab og vrede der er i Kick Out The Jams bliver lidt for endimensionel for min smag.

Men ok, titelnummeret er fedt og det samme er Come Together og den tonstunge Wild Thing-lydende 'I Want You Right Now'.

Men ellers er det en plade hvis energiniveau overstiger niveauet for charme. Også en smule for mig.

Hårde facts
Indspillet 30-31 oktober 1968
Udgivet: Februar 1969
Producer: Jac Holzman og Bruce Botnick
Længde: 39:52
Antal numre: 8

Hovednumre
Kick out the jams
Come together
I want you right now

Karakter
5

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar