tirsdag den 8. oktober 2013

Engelsk folk er bare bedst når det vil være amerikansk folk

# 0148 The Pentangle: Basket of Light (1969)

The Pentangle var et britisk folk-rock band, der blev dannet i 1967 af John Renbourn (gui) og Bert Jansch (gui), hvis debutplade fra '65 også er med i 1001 album. Renbourn og Jansch havde udsendt et album sammen og spillede i forskellige folkklubber i London. Her stødte Jacquie McShee (vo) til og kort tid efter kom Danny Thompson (bas) og Terry Cox (tro). 

Thompson og Cox var fra jazzmiljøet, Jansch var ved at udvikle en stor kærlighed til Dylan, Renbourn elskede middelaldermusik og McShee havde den klassosle og pure folk-sopran a la Sandy Denny og Joan Baez. Og det var i denne sammenklaskning at The Pentangle blev til.

I 1968 udkom både debuten 'The Pentangle' og dobbeltalbummet 'Sweet Child'. I 1969 udkom deres tredje album - dagens - der blev deres mest succesfulde. Efterfølgerne blev en blanding af kommercieller nedture og en flakken rundt mellem egne sange og klassisk folk. I 1972 gik bandet i opløsning - men blev gendannet i midt-80'erne

Basket of Light
Jeg kan rigtig godt lide Bert Jansch. Han er en fremragende guitarist og hans blanding af blues og folk i hans debut er meget indtagende.

Og det mere rå og bluesede hos ham gør noget temmelig dejligt ved især den engelske folkscene i 1960'erne. Jeg kan godt synes at Shirley Collins med flere bliver for puritansk og for renskuret og for sopranet. Og i den familie er både Sandy Denny og altså også Jacquie McShee. Og jeg gentager det gerne igen. Jeg deler hverken den fascination eller kærlighed til middelalderens vokabular, historier og musik som strømmede ud fra England i 1960'erne. Desværre Incredible String Band. Desværre John Renbourn.

Hele denne smøre for at sige at jeg egentlig meget godt kan lide Basket of Light. Men jeg kan klart bedst lide det når folken bliver mere rocket, blueset og mørk og indadvendt.
Jeg kan ret godt lide når Jansch tager den vokale forgrund og jeg kan endnu bedre lide når de spiller på et beat eller bliver næsten swinginglondonske i fx 'Train Song'.

Jeg er ikke til den rene engelske folk. Det er jeg bare ikke. Og jeg glæder mig til Fairport Convention.

Hårde facts
Udsendt: oktober 1969
Producer: Shel Talmy
Længde: 40:07
Antal numre: 9

Hovednumre:
Train Song
Hunting Song
Light Flight
Sally Go Round the Roses

Karakter
5

Musik




Ingen kommentarer:

Send en kommentar