torsdag den 31. oktober 2013

Lukket fest i en tåge af galar

# 0154: Quicksilver Messenger Service: Happy Trails (1969)

QMS var et amerikansk band, der blev dannet i midt-60'ernes San Francisco. Hvordan det skete fremstår ikke overraskende noget tåget men bandet var med i samme SF-scene som fx Jefferson Airplane og Grateful Dead. 

De spillede på Monterrey Festival og turnerede flittigt på den amerikanske vestkyst. I 1968 udgave de deres debutalbum og året efter udkom dagens album. 
Begge har ry for at være en rent eksempel på den udsyrede psykadeliske Westcoast-scene.
Bandet gik i opløsning i midten af 1970'erne og blev gendannet med andre besætninger en dekade efter.

Happy Trails
Quicksilver Messenger Service bestod i 1969 af John Cipollina (gui, vo), Gary Duncan (gui,vo), Greg Elmore (tro, vo) og David Freiberg (bas, vo). 

Albummet er delt stærkt i to. Side er en liveindspillet suite-ish over Bo Diddleys klassiser Who do you love - mens side to er almindelig udsyrethed.

Albummet er indspillet live i hhv. Filmore East og Filmore West, og netop Filmore West var jo også stedet hvor Allman Brothers Band spillede deres legendariske live-album, der dukker op på denne liste om et års tid. Og sammenligningen med Allman Brothers Band er ikke så skæv. For det er lange improviserede og udsyrede passager over almindelig tung tung bluesrock.

Jeg har helt ærlig svært ved helt at hidse mig op over det. Jeg kan godt lide side et - men jeg tror det er fordi jeg ret godt kan lide Bo Diddley-sangen som der riffes over.
Og side 2-åbningsnummeret 'Mona', er også ganske habilt fedt. 

Men det fjerner ikke at jeg også synes det er småkedeligt og ufokuseret og lidt en lukket fest.
Men coveret er fedt på sin egen hyggelige måde.

Hårde facts
Udgivet: 29. marts 1969
Producer: ??
Længde: 48:41
Antal numre: 10

Hovednumre
Who Do You Love
Mona

Karakter
4

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar