Efter den glimrende 'Beggars Banquet' blev Brian Jones mere og mere fluffy i kanten pga. massive mængder af narkotika. Så meget at han ikke kunne få visa til USA og dermed ikke tournere med bandet.
Derfor forlod han bandet, men allerede en måned efter blev han fundet død i en swimmingpool.
Jones blev erstattet af Mick Taylor (f. 1949), der var en etableret bluesguitarist hos bl.a. John Mayalls Bluesbreakers.
Og med Taylor i bandet færdiggjorde Rolling Stones dagens album der er pænt tæt på at være deres bedste.
Jo ældre jeg bliver jo bedre kan jeg lide Rolling Stones. Da jeg var teenager kunne jeg ikke se igennem det dinosauriske og mastodontiske og jeg ville (og vil) til hver en tid vælge Beatles. Men dette projekt har slået betonfast at Stones i perioden 1968-72 var effing fantastiske med fire album der svinger mellem det virkelig gode og fantastiske. Og Let it Bleed lægger sig i den sidste kategori.
Den er mere sloppy og akustisk - hør blot på åbningsnummeret 'Gimme Shelter' Robert Johnson-klassikeren 'Love in Vain' eller den noget mere country-agtige udgave af 'Honky Tonk Woman'.
Jeg tror en af mine og andres (der er i samme alder end endda yngre) forbehold for Stones er sammenstillingen af det tilbagelænede og så det megalomaniske - der altså her omkring 1970 er tæt på at være et realistisk selvbillede.
Ja, Jagger er absurd selvforelsket og ikke den så fremragende sanger som han helt tydeligt selv ved han er. Men hvad gør det - for når jeg hører Let it Bleed eller de to næste album, ja, så tror jeg på ham og er enig med ham.
Og Richards er sej og selvforelsket og jagten på det autentiske rock'n'roll kan også blive for meget en parodi. Men ligesom med Jagger så er lyder det her på Let it Bleed ganske enkelt ægte. Jeg tror i hvert fald på det. Og det er kun her hvor jeg sidder og skriver om det og ikke hører den at jeg bliver forbeholden.
Jeg mener, de er tæt på at fjerne det tacky ved børnekor i afslutningen 'You Can't Always Get What You Want' som jeg altid har set som en begravelsessang.
Det er Let it Bleed ikke. Det er edderhyleme godt.
Hårde facts
Indspillet november 1968-november 1969
Udgivet: 5. december 1969
Producer: Jimmy Miller
Længde: 42:13
Antal numre: 9
Hovednumre
Gimme Shelter
You Can't Always Get What You Want
Let it Bleed
Midnight Rambler
Rolling Stones
Rolling Stones har Let it Bleed som nr. 32 på deres liste over verdens bedste album
Karakter
9
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar