1968

Mellemstilling

I '1001 album' var der 29 album der kom fra 1968. Og selvom 1968 på mange måder er det magiske årstal - var der i forhold til året før - og efter - et mellemår. Bevares der blev udgivet fantastiske album Hendrix' 'Electric Ladyland', Beatles 'Beatles', Stones: 'Beggars Banquet', Aretha Franklin: 'Lady Soul' men det er også album hvor det foregående eller de efterfølgende bare er en sjat bedre for de pågældende koryfæer.

Syren var blevet comme il faut og havde også fundet en mere mainstream-lyd - og der blev endda også lagt op til en smule elektroniske musik hos United States of America. Og 1968 var også året hvor Johnny Cash kom i fængsel og Janis Joplin rambukskreg en åbning så også kvinder kunne være beskidte og frustrerede.

I gennemsnit gav jeg de 29 album 6,38 - en lille smule mere end 1967 og dermed kiler 1968 sig ind på en foreløbig andenplads. I øvrigt er det 0,32 point mere end første gang jeg lyttede til dem. Jeg er blevet et venligere menneske siden den gang.
Jeg gav kun et album 10 - og jeg diskuterer fortsat med mig selv om ikke det - i sammenligning med de andre - ikke var for voldsomt.

De ti bedste album var

1. The Zombies: Odessey and Oracle (10)
2. Dr. John: Gris-gris (9)
3. The Beatles: The Beatles (9)
4. Jimi Hendrix: Electric Ladyland (9)
5. The Byrds: Sweetheart of the Rodeo (8)
6. The United States of America: The United States of America (8)
7. Aretha Franklin: Lady Soul (8)
8. Scott Walker: Scott 2 (8)
9. Ravi Shankar: The Sound of India (8)
10. Rolling Stones: Beggars Banquet (8)

Jeg var til gengæld mindre begejstret for The Incredible String Bands meget langhårede 'The Hangsman's Beautiful Daughter'

Forglemmelser?

Jeg synes egentlig ikke der er de store uretfærdigheder - største mangel er vel Etta James' 'Tell Mama'. Og så er der naturligvis er glimrende album der røg i svinget: Simon & Garfunkels fine 'Bookends' blev pillet ud til fordel for Savage Rose i Danmark. I nogenlunde samme genre kom Tom Rush med 'A Circle Game' der også er fin fin fin. Det samme er Harry Nilssons 'Aerial Ballet', der indeholder numre som 'One' og 'Everybody's Talkin'.

Og nu bliver jeg igen lynchet for noget der kunne kandidere som mit yndlings-Beach Boys-album en lækker bagatel 'Friends' kom også i '68. 

Så var 1968 også året hvor Joni Mitchell debuterede, i øvrigt samme år som Randy Newman og Neil Young. Men jeg er bestemt ikke sikker på om det ikke netop er deres status af debut der gør dem interessante.

Musik

Ja, den her fra en mand der døde i december måned 1967 er et meget godt bud på årets bedste sang.