Efter debuten 'Safe As Milk' begyndte Van Vliet at eksperimentere mere med musikken - også uden for den blues de havde deres rødder i. Det resulterede i adskillige dramatiske exitter fra bandet, mens Van Vliet begyndte at samarbejde mere med sin gamle skolekammerat, Frank Zappa.
I 1968 udkom 'Strictly Personal'. Og året efter dagens album 'Trout Mask Replica'.
Indtil 1982 udsendte Captain Beefheart 9 album inden Don Van Vliet døde i 2010. I 2012 udkom 'Bat Chain Puller' der var indspillet i 1976.
Trout Mask Replica
Det er en mild underdrivelse at påstå at dette 28-numre-lange dobbeltalbum er mærkeligt. På mange måder siger coveret en hel del om musikken - en hatteklædt Van Vliet med pelsforet grøn habitjakke og nå ja - en ørred som ansigt.
Og når man læser hvad ikke indviede - det vil sige folk der er igang med samme projekt som jeg, mener om det svinger det fra et 'Hvad fanden er det her?' til foragt og had.
Så slemt har jeg det ikke. De gange jeg har hørt albummet er jeg det først og fremmest som en mere avantgarde forløber for Tom Waits cirkusperiode - altså fra Swordfishtrombones og frem.
Albummet er en blanding af beskidt voodoo-blues, snakkerier og fri improviseret jazz - og så er det Frank Zappa der har produceret. Og de ting slået sammen giver også et temmelig retvisende billede af musikken.
Med andre ord: Dette er ikke en plade for alle. Jeg er heller ikke sikker på at det er en plade for mig, selvom der er enkelte udvalgte numre blandt de 28 som jeg synes er virkelig fede. Og det er ikke overraskende der hvor det udflippede og avantgarde bliver bygget på en genkendelig voodoo-blues baggrund. Og så synes jeg egentlig at Van Vliet synger helt vildt fedt som en blanding af netop Tom Waits og Dr. John.
Ellers føler jeg mig temmelig meget mere konform i min musiksmag end jeg egentlig går og bilder mig ind.
I øvrigt er det helt vildt underligt at man kan finde 'Trout Mask Replica' på Rolling Stones ikke specielt avantgarde liste over verdens bedste album - og endda som nr. 60. Tag den Appetite for Destruction, Achtung Baby og Led Zep IV.
Hårde facts
Indspillet: august 1968 og marts 1969
Udgivet: 16. juni 1969
Producer: Frank Zappa
Længde: 78:51
Antal numre: 28
Hovednumre:
Frownland
The Dust Blows Forward and The Dust Blows Back
Orange Claw Hammer
Rolling Stones
Albummet er nr. 60 på Rolling Stones liste over verdens bedste album
Karakter
3
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar