torsdag den 8. august 2013

What's your name? Who's your daddy?

# 0131 The Zombies: Odessey and Oracle (1968)


The Zombies er et engelsk rockband, der blev dannet i 1962 af Rod Argent (org, vo) og Colin Blunstone (vo). 

De vandt en talentkonkurrence og debuterede i 1964 med den fantastiske 'She's not there', der vist nok var Argents anden sang. The Zombies blev en del af midt-60'ernes britiske invasion i USA. 

I 1965 albumdebuterede de med 'Begin There' der var en blanding af skramlet rock'n'roll-udgaver af R'n'B-klassikere - absolut charmerende. 


I 1968 kom opfølgeren, dagens album. Albummet solgte dårligt - og dog i 1969 røg singlen 'Time of the Season' i top fem på Billboard. Men der var bandet gået i opløsning. 
The Zombies har været gendannet et par gange i 1990'erne og i 00'erne.


Odessey and Oracle
The Zombies bestod i 1967 hvor dette fremragende album blev indspillet foruden Argent og Blunstone af Chris White (ba, vo), Paul Atkonson (gui, vo) og Hugh Grundy (tro, vo). The Zombies var altså ligesom Beatles et band med flere sangere. Og ligesom Beatles udnytter de det virkelig lækkert. Både med de forskellige udtryk forskellige forsangere giver og et ret effent korarbejde.

Jeg stødte først på bandet til soundtracket til Trier/Vinterberg-filmen 'Dear Wendy' og havde for et par år siden 'She's Not There' og 'Time of the Season' kørende i lykkelig og konstant repeat.

Og det er nemt at holde af The Zombies andet og reelt sidste album. Det er en fin sammensmeltning af The Kinks (frataget deres indforståethed) og så The Beatles elegance. Jeg har hørt 'Odessey and Oracle' virkelig mange gange og der er ikke et svagt nummer på. Det er så fint at jeg ofte bliver blasert og tænker er det her for fint, for gennemført, for lækkert, for meget i centrum af Davies og McCartney til at jeg kan tillade mig at være så glad for det. Se, så dum er jeg.

Måske er det også fordi at blandingen af de Kinks/Beatles-agtige sange som fx 'A Rose From Emily' og 'I Want Her She Wants Me' så klart overskygges af 'Time of The Season' der har et helt andet tungt og sexet og farligt groove og overskygger de 11 andre gode sange. Måske især fordi mesterværkssangen lukker albummet. Måske?

Men ok, helt ærlig. The Zombies kan altid komme ind i min top fem over britiske bands fra 1960'erne (de kan nok endda smide sig ind i top tre) og Odessey and Oracle er et fantastisk album.

Det er coverdesigneren, Terry Quirk, der står bag albumtitlens stavefejl. 

Hårde facts:
Indspillet: juni-november 1967
Udgivet: 19. april 1968
Producer: The Zombies
Længde: 35:18
Antal numre 12

Hovednumre
Time of the Season
Care of Cell 44
Maybe After He's Gone
I Want Her She Wants Me

Rolling Stone
Albummet er nr. 100 på Rolling Stones liste over verdens bedste album

Karakter
10

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar