S
hankar var i første omgang danser, men i slutningen af 30'erne begyndte han at studere klassisk indisk musik. I løbet af 1940'erne var han en af Indiens mest respekterede musikere og komponister.
Og han fik efterhånden også succes i den vestlige verden. I 1956 udkom 'Three Ragas' i England og Shankar turnerede i England og USA. Og der mødte han først The Byrds og derigennem George Harrison som han introducerede for sitaren.
Og Harrison valgte i flere år at studere dette instrument hos Shankar, der spillede på Woodstock og meget mod sin vilje var blevet et ikon for hippiebølgen.
Ravi Shankar var og blev et indiskutabelt ikon for indisk musik og for sine evner som sitarspiller. Og senere for sin datter, Norah Jones.
Albummet er et af de mærkeligste i '1001 album'. Ikke kun fordi musikken er indisk og dermed fremmedartet med anderledes instrumentering sitar, tablas og tamburin. Nicht weider. Og anderledes taktarter og stemninger.
Det der gør dette album mærkeligt er at det er en undervisningsplade. Fem numre. Og for mig er de ikke væsensforskellige. Men hvert nummer begynder med et lille foredrag, hvor Shankar fortæller om rytmer, stemninger, melodilinjer og ragateori. Det første nummer er næsten kun teori. Det er skægt og meget mærkeligt.
Selve musikken er når den først er gået i gang suggestivt og dragende og indsugende. Det er insisterende og svævende som techno når det er bedst.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide det, kan jeg.
Hårde facts:
Udsendt: 1968
Producer: Georges Avakian
Længde: 53:40
Antal numre: 5
Hovednumre:
Dádrá
Máru-Bihág
Bhimpalási
Sindhi-Bhairavi
Karakter
8
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar