Loretta Lynn (1932) er en amerikansk countrysangerinde og er sammen med Patsy Cline og Dolly Parton et af de allerstørste kvindelige ikoner inden for genren.
Hendes liv er en countrysang. Hun voksede op i Kentucky, hendes far arbejdede i kulminen. Loretta blev gift som 15-årig og fik hurtigt sit første barn. Hun havde fire børn inden hun blev 21 og hun nåede at blive mor til seks. På trods af det var hendes ægteskab en voldsom rodebutik med druk og affærer. Og det kan i øvrigt ses i den glimrende film 'Coalminers Daughter' hvor Sissy Spacek spiller rollen som Loretta Lynn.
Loretta begyndte i midten af 20'erne at skrive sange, der tog udgangspunkt i arbejdserklasseproblemer, og hun debuterede i 1960. Men Loretta Lynn skubbede også til kontroversielle emner som ikke var comme il faut på den meget konservative countrymusikscene - 'The Pill', 'Dear Uncle Sam','One's On the Way' mv.
I 1967 udkom dagens album, der blev en massiv succes og sikrede hende det første nummer 1-hit. Loretta Lynn var et kæmpe navn fra midten af 1960'erne og frem til det meste af 1970'erne med sange som 'You Ain't Woman Enough to Take My Man', 'Coal Miner's Daughter', 'The Pill', 'One's On The Way', 'Hey Loretta', 'She's Got You', 'You're Looking At Country' og mange mange flere. I løbet af 1980'erne blev der mere stille om hende, inden hun i 2004 fik et comeback da Jack White genopdagede hende med det fremragende album 'Van Lear Rose'.
Don't Come Home A Drinkin' (With Lovin' On Your Mind)
Det her er også en af de album jeg ikke har kunnet høre helt. Og for pokker hvor er det ærgerligt, for som det siver ud mellem linjerne i mine laaaange ovenstående tirader er jeg enormt begejstret for Loretta Lynn som sådan. For hendes stemme, hendes sange og hendes ukuelige approach, der for svage sjæle vil blive betragtet som alt for kæk, men som bare er elskelig og genuint ægte. Det her er den rene country. Og jeg er pjattet med det.
Sangene handler om menneskelig svaghed, og hold da helt magle hvor er der meget. Der er druk, der er ulykkelig forelskelse, der er mere druk og der er utroskab. Der er utroskab hvor det er den stakkels kvinde der er offeret og så er der utroskab hvor den største uretfærdighed er at kvinden bliver taget.
Loretta Lynn er en fremragende sangerinde, der uden at blive går fra det virkeligt kække, det ironiske og til det hjerteknusende. Og jeg er med hende hele vejen. Dette album kunne sagtens få sig en eller to karakterer mere, men jeg har desværre kun hørt lidt over halvdelen, hvor tre numre er vanvittigt fantastiske. Den her må da for katten da gerne genudgives.
Hårde facts:
Udgivet: 1967
Producer: Owen Bradley
Længde: 26:23
Antal numre: 12
Hovednumre
Don't Come Home A Drinkin' (With Lovin' On Your Mind)
I Really Don't Want To Know
Get What Cha Got And Go
I Got Caught
Karakter
7
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar