I 1966 kom deres anden single - titelnummeret til dagens album - der blev gruppens største hit.
Deres to første album var ok store hits, men allerede ved tredje album begyndte svingdøren at blafre og succesen at dale. Og i 1970 gik bandet i opløsning.
Og hey, der er kun 900 album tilbage i denne gennemgang. Sejt.
Titlen på dette album er fed. Den er skæg, syret og i den grad i tidsånden. Resten af albummet er måske nok i tidsånden, men det er bare ikke særlig definerende eller fremadpegende. Men temmelig ordinært og kedeligt.
Titelnummeret er sådan en fin blanding af Rocky Eriksson-syre med fuzz i garagen. Så langt så godt.
Resten af albummet er med få undtagelser derimod temmelig kedeligt.
Stilen er en blanding af syre, garagerock, fuzz og engelsk-inspirerede grannysongs. Det er bare hverken særlig velskrevet, veludført eller originalt eller vildt.
Undtagelserne er den fine og melankolske 'Oonie', titelnummert som sagt og 'Get me to the world on time'. Og det er altså ikke nok til at hive dette album ud af forglemmelighedens dynd for mig.
Hårde facts:
Udgivet: april 1967
Producer: David Hassinger
Længde: 29:47
Antal numre: 12
Hovednumre
Oonie
I Da too much to dream last night
Get me to the world on time
Karakter
3
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar