Bandets grundlæggere var Robin Williamson og Clive Palmer som blev til Incredible String Band da Mike Heron kom med. I 1966 kom deres selvbetitlede debutalbum, som blev kåret som årets folkplade.
1968 var hovedåret for bandet, som udsendte deres hovedværker - dagens og opfølgeren dobbeltalbummet Wee Tam and the Big Huge alle med stort antal mere eller mindre faste gæstemusikere.
Bandet spillede på Woodstock i 1969 og var som sagt et stort navn inden for den psykadeliske folk og de tilskrives også en stor rolle i udbredelsen af verdensmusik.
I teorien er det godt. Og jeg ville sådan set gerne være stor fan. Det kan bedst beskrives som britisk middelalderfolk spillet som østasiatisk folkemusik. Og omvendt: Østasiatisk folkemusik spillet som om det var britisk middelalderfolk. Naturligvis tilsat et ordentlig skvæt spirituel søgning og kaskader af almindelig hippiehed.
Bandet er på ingen måde blege for at skifte tempo og stil midt i sange - og det er jeg bestemt til. Men jeg kan altså bare ikke løbe fra at jeg finder dette album virkelig hundehamrende kedeligt.
Om det er hippietallet, der selv for mig er for højt. Om det er min latente irritation og manglende forståelse for middelaldervokabular eller noget andet eller det hele sammen der står i vejen for mine ører, ved jeg ikke. Og jeg er også ligeglad. Det er bare ikke mig.
Og skal det være verdensmusik - og det kan det sagtens være, så vil jeg altså heller her 45 år efter have den ægte vare.
Hårde facts:
Indspillet: december 1967
Udgivet: marts 1968
Producer: Joe Boyd
Længde: 49:51
Antal numre: 10
Hovednumre
The Minotour's Song
A Very Cellular Song
Swift As the Wind
Karakter
2
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar