I 1967 mødte Winwood trommeslager Jim Capaldi (1944-2005), guitarist Dave Mason og saxofónist Chris Wood i en jamsession og Traffic var skabt.
I 1967 debuterede de med succes med singler som 'Paper Sun' og 'Hole in my shoe' (som Young Ones-Neil også hittede med i 1980'erne). Samme år udkom debutalbummet, 'Mr. Fantasy', som klarede sig fint; nummer 18 i England og nummer 88 i USA. På dette tidspunkt havde Dave Mason forladt bandet.
I 1968 kom Ric Grech med på bas og bandet indspillede dagens album. Året efter var det Steve Winwood til at forlade bandet for at danne supergruppen Blind Faith - men Winwood vendte tilbage i flere omgange og Traffic lavede en håndfuld album i 1970'erne.
Winwood selv fik en fin solokarriere i tæt samarbejde med Jim Capaldi, hvor 'Back in the High Life' fra 1986 og især singlen 'Higher Love' blev et stort hit.
Jeg er altså en sucker for denne let psykadelisk-rockede engelske udgave af syret soul-rock. Og jeg mener i og for sig ikke, at man kan have for meget hammond-orgel på en plade.
Derfor er jeg temmelig glad for Traffic i det hele taget, selvom jeg i grunden meget mere er til end jeg er til selve pladen. Den er nemlig temmelig skizofren og ujævn.
Sangene skifter mellem at være Motown-soul, sommer-folk-rock, jazzet med mere. Det kan jeg godt lide, men det er kun ca. halvdelen af sangene der virkelig er fede.
Mason og Winwood deler vokalerne mellem sig. Winwood tager sig af det soulede, mens det folkede hører under Mason.
'Pearly Queen' er tung og svingende, 'Don't be sad' er en fin blanding af psykadeliske folk-rock i verset og soul-rock i omkvæd. Pladens største hit 'Feelin' Alright' er stærkt svingende sommer-soul mens 'Forty Thousand Headmen' lyder som om det er lavet af den nu aktuelle Rodriguez. Og det er søreme fedt.
Hårde facts:
Indspillet januar-maj 1968
Udgivet: oktober 1968
Producer: Jimmy Miller
Længde: 40:24
Antal numre: 10
Hovednumre:
Pearly Queen
Feelin' Alright
Forty Thousand Headmen
Don't Be Sad
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar