søndag den 17. februar 2013

På vej mod hovedværkerne

# 0107 Rolling Stones: Beggars Banquet (1968)


Efter Aftermath havde Stones fortsat linjen med 'Between the Buttones' og var blevet helt Sgt. Pepperske med den nok lidt for farverige 'Their Satanic Majesties Request', der samtidig var den første Stones-producerede Stones-plade. 

Keith Richards var ved at brække sig over det indiske- og spirituelle hurlumhej. Han ville tilbage til rødderne og spille delta blues.



Det begyndte de på i 1968. Udsendte singlen 'Jumpin Jack Flash' og derefter dagens album, der blev oplægget til Rolling Stones med distance tre bedste album. 



Beggars Banquet
Beggars Banquet blev det sidste hele album, som Brian Joes medvirkede på. Og pladens mest berømte sang - åbningsnummeret, det hele igennem fede 'Sympathy for the Devil' er også klart albummets mest atypiske. Det er storladent og sværmerisk og fuldt orkestreret.

Resten af albummet er sloppy, semi-akustisk, tilbagelænet, blueset og temmelig beskidt. Og lægger i den grad op til Stones' kommende tre mesterværker - måske er det kun talmagi, der gør at jeg ikke placerer den sammen med de andre hovedværker.

Albummet er afsindig velspillet, crispy og svingende. Det er en blanding af blues, bluesrock og countryrock og åbner altså med et af rockhistoriens bedste numre. Det er djævelsk godt.


Hårde facts:
Indspillet: marts-juli 1968
Udgivet: 3. december 1968
Producer: Jimmy Miller
Længde: 39:44
Antal numre: 10

Hovednumre:
Sympathy for the Devil
Street Fighting Man
Jigsaw Puzzle
Stray Cat Blues

Rolling Stone
Albummet er nr. 55 på Rolling Stones liste over verdens bedst album

Karakter
8

Musik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar