Avantgardestøj uden Nico eller bananer

# 0104 Velvet Underground: White Light / White Heat (1968)

Velvet Undergrounds debut udkom i marts 1967 og nåede nummer 171 på Billboards liste - vel egentlig ok for en avantgarde-plade. Nico forlod konstellationen og i september samme år begyndte Lou Reed, Sterling Morrison, John Cale og Maureen Tucker at indspille deres andet album, dagens. 

Ambitionerne var at gøre det endnu mere vildt, støjende og improviseret. Den ambition lykkedes.

Men det gnistrede mellem de to hovedkræfter i gruppen Cale og Reed. Og John Cale forlod/blev smidt ud af Velvet Underground efter denne plade.

White Light / White Heat
'White Light / White Heat' er muligvis en lakmusprøve på hvor man som musikbegejstret befinder sig når det begynder at prikke lidt rigeligt og man bevæger sig inden for støjrocken. Og jeg dumper totalt. Så er det sagt. Jeg er slet ikke til det - jeg undskylder og skammes væk af støj-indie-hoveder. Det må være sådan. Og jeg har virkelig givet det nogle skud. Men jeg er på ingen måde på omgangshøjde.

Det er voldsom arty. Albummet begynder med titelnummeret der vel sådan set godt kunne være med på debuten - og hvor jeg også kan hænge på, fortsætter med den over otte minutter lange digtoplæsning 'The gift' - og det kan jeg da i princippet bifalde, jeg synes også bare det er kedeligt.

Og side to med 'I Heard Her Call My Name' og den virkelig lange 'Sister Ray' bliver støjrocken defineret. Aggressivt, larmende, dronende. Og jeg føler mig som et guds ord for landet, der savner et eller andet andet. 

Ak ja, skam mig ud. Jeg er ikke til det. 

Hårde facts:
Indspillet: september 1967
Udgivet: 30. januar 1968
Producer: Tom Wilson
Længde: 40:13
Antal numre: 6

Hovednumre
White Light / White Heat
Lady Godiva's Operation
Here She Comes Now
Sister Ray

Karakter
2

Musik