Fra om med 1965 er der så mange album repræsenteret i '1001 album' - 13 for at være helt nøjagtig. Og derfor giver det fin mening at kigge tilbage på hvert år. Igen er der stor diversitet i genrer; folkbølgen er nået til England. Og den engelske invasion tæller nu også The Who.
Dylan var om nogen repræsenteret i 1965; han havde selv lavet to store plader og det er svært at forestille sig The Byrds uden Dylan. Men der kom også hovedværker indenfor jazz og soul og glimrende countryplader samtidig med at rock igen blev møgbeskidt. To nye genrer blev muligvis skabt i 1965: folkrocken og garagerocken - i hvert fald hvis man skal tro på '1001 album'.
Jeg har i gennemsnit givet albummene karakteren 6,77. Og det er virkelig højt - og ligesom de foregående mellemstillinger også højere end jeg i første hug havde givet dem - 0,31 point for at være præcis. Er det mig der er blevet mere moden eller min viden om det arge møg der venter mig forude?
De tre (fire) bedste album var:
- Bob Dylan: Highway 61 Revisited (9)
- The Beatles: Rubber Soul (9)
- Bert Jansch: Bert Jansch (8)
Otis Redding: Otis Blue (8)
Mens det album jeg var mest gal i skralden over var:
The Beach Boys: Today!
Jeg er bare ikke til Beach Boys. Vent bare til 1966!
Huller?
Det er ikke de store skandaløse forglemmelser fra 1965. Jeg vil dog gerne hejse flaget for Jackson C. Frank og hans fine fine debut. Frank var en stor inspirationskilde for bl.a. Paul Simon der også solodebuterede i 1965 med et råt album hvor man bl.a. kan finde 'Sound of Silence' og 'April Come She Will'
Jeg er også blevet ret pjattet med Junior Wells Chicago-blues på 'Hoodoo Man Blues'. 1965 var også året hvor The Yardbirds, The Zombies og Them debuterede. Men ellers er året også præget af pigegrupperne og Motown der jo i den grad er fedt - men Motown-navnene lavede jo ikke nævneværdig albums - endnu.
Et friskt bud på årets bedste og vigtigste nummer - kunne være denne hersens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar