I 1949 begyndte han at indspille numre som Sam Phillips producerede og i 1950'erne var B.B. King stor med flere hits som 'Woke Up This Morning', 'Every Day I Have the Blues' og B.B. King placerede sig som et af de absolut største navne indenfor blues-genren.
I 1969 fik han et stort hit med 'The Thrill Is Gone'. I løbet af 1970'erne dalede Kings udgivelsesfrekvens kraftigt. Men han medvirker dog på U2's Rattle and Hum og spillede sammen med både Eric Clapton.
Rolling Stone kårede BB King som verdens sjette bedste guitarist efter Jimi Hendrix, Eric Clapton, Jimmy Page, Keith Richards og Jeff Beck. Og flere af de største guitarister anerkender King som en af de vigtigste inspirationskilder.
B.B. King spiller på en Gibson ES-355 han kalder for Lucille.
Det er dæleme hyggeligt det her. Det er indspillet live i Chicago i 1964 og betragtes som en af de bedste bluesindspilninger overhovedet.
Det er velspillet; og nu viser jeg mig som den blues-novice jeg er. For jeg temmelig svært ved at finde ud af hvordan dette album adskiller sig fra de formodentligt 1000-vis af andre lignende album.
Det svinger, det er velspillet - jeg får også her en Galathea-vibe - men kunne jeg ikke få det på andre live-album.
Jeg er mere til Muddy Waters og den præference er nok skyld i min undren over dette album, som er pænere end Waters'.
Jeg synes B.B. King er en fremragende sanger - og kættersk nok synes jeg han er en mere interessant som sanger end som guitarist. Og der fik jeg pludselig myriader af 60+-årige bluesmænd på nakken. Numrene er klassiske blues-numre og det er hyggeligt og fedt nok.
Det jeg prøver på at sige er at albummet ikke er specielt ophidsende for mig - men jeg morede mig og havde det rart, da jeg hørte det. Og det er i grunden svært at høre at det er fra 1965 og ikke fra 1985.
Hårde facts:
Indspillet 21. november 1964
Udgivet: 1965
Producer: Johnny Pate
Længde: 34:46
Antal numre: 10
Hovednumre:
Sweet Little Angel
How Blue Can You Get
Woke Up This Morning
Karakter:
5
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar