John Coltrane (1926-67) var en amerikansk tenor- og sopransaxofonist. Han regnes som den allerstørste jazz-saxofonist - lige ved siden af Charlie Parker.
I 1950'erne spillede han sammen med bl.a. Thelonious Monk og Miles Davis og var bl.a. med på 'Kind of Blue'. Men fra omkring 1960 begyndte han at lave plader i eget navn. Bl.a. 'Giant Steps' og 'My Favorite Things' og det amerikanske musikmagasin Mojo placerede netop de to album som de bedste der udkom i hhv. 1960 og '61.
Op til midten af 1960'erne eksperimenterede Coltrane med improvisation og rytme - men efter 1965 blev han en foregangsmand for den noget mere avantgarde frie jazz hvor alting blev opløst. Dagens album placerer sig lige midt i mellem og regnes for et af hovedværkerne indenfor jazz.
A Love Supreme
A Love Supreme er et af de bedst sælgende jazz-album og af mange regnet som det bedste og mest banebrydende ved siden af 'Kind of Blue'.
Coltranes kvartet bestod af Coltrane selv på sax, Jimmy Garrison (bas), McCoy Tyner (p) og Elvin Jones (tr).
Albummet er en religiøs suite i fire satser: Acknowledgement, Resulution, Pursuance og Psalm. Og albummet er et hængsel mellem Coltranes tidligere be-bop-stil og hans mere improviserede frie jazz med alenlange soli, men da det er en sammenhængende værk kan man finde temaer som man kan bruge som pejlemærke og dermed stadig være med. Det kunne jeg i hvert fald efter et par gennemlytninger.
Jeg syntes fx ikke at soloerne blev for lange.
Første gang jeg hørte 'A Love Supreme' kan jeg se på mine noter, at jeg sagtens kunne høre hvorfor den blev betragtet som en mastodont - men at jeg også måtte stå af og erkende at det altså bare ikke er mig. Her et års tid efter og et par gennemlytninger senere er jeg måske blevet mere moden - eller også har jeg sat 'A Love Supreme' på på et klogere tidspunkt. Jeg er i hvert mere venligt stemt over for den. Jeg kan som sagt hænge mine ører på temaer og den frie form er knap så irriterende, som den var den gang. Hvem ved - måske er den også på 'Kind of Blue'-niveau om føje år for mig - det er den trods alt ikke endnu.
Hårde facts
Indspillet: 9. december 1964
Udgivet: februar 1965
Producer: Bob Thiele
Længde: 33:02
Antal numre: 4
Hovednumre:
Acknowledgement
Resulution
Rolling Stone:
Albummet er nr. 47 på Rolling Stones liste over verdens bedste album
Karakter:
7
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar