onsdag den 12. december 2012

Verdens første punk-album?

# 0065 The Monks: Black Monk Time (1966)

The Monks er et af de mærkeligste bands i verden. De fem medlemmer: Gary Burger, Larry Clark, Eddie Shaw, Dave Day og Roger Johnston var alle officerer i den amerikanske hær og udstationeret i Tyskland. Her havde de et coverband 5 Torquays der spillede Chuck Berry-sange. Men en dag havde to af bandets medlemmer barberet en tonsur og vupti fik bandet et nyt image, et nyt navn og en ganske anden approach til musik.

Bandet lavede et album - dagens - og det blev skammet væk af datidens anmeldere men er siden taget til nåde som stor betydning for punk og kraut-rocken.



Black Monk Time
Jeg anerkender albummets rock-arkæologiske betydning. Jeg kan sagtens høre at de tidlige punk-bands må have været begejstret for dette glemte album. Og jeg vil endda sige at det er tydeligt at høre linjerne til krautrocken. De lange suggesterende passager. Den satiriske splint i numrene.

Det lyder som en blanding af The Sonics, Frank Zappa og Country Joe & the Fish. Men her holder min glæde så også op. For jeg kan faktisk ikke holde albummet ud. De spiller sindssygt dårligt. Det humper af sted. Samtlige numre - eller næsten - begynder med en kirkeorgelintro, efterfulgt af en talt tirade fra forsangeren og så kommer et bumlende ikke specielt beskidt eller fedt garagerock med en ordknap tekst.

Jeg er på ingen måde til det. (Ligesom jeg i grunden også synes at punk er vanvittigt irriterende, men mere om det om 10 år).
Men coveret er fedt.

Hårde facts:
Indspillet: november 1965
Udgivet: marts 1966
Producer: Jimmy Bowien
Længde: 29:48
Antal numre: 12

Hovednumre:
I Hate You
Oh, How to Do Now
Shut Up

Karakter:
2

Musik:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar