The Byrds var en amerikansk folk-rock-gruppe der blev dannet i Los Angeles i 1964 af Jim (Roger) McGuinn (1942) (gui, vo), Gene Clark (1944-91) (vo, tam) og David Crosby (1941) (gui, vo).
Alle tre havde spillet på diverse folk-barer i forskellige konstellationer og mødtes sammen i en glæde ved The Beatles.
Senere kom Michael Clarke (1946-93) med på trommer - Clarke blev efter sigende valgt pga. sin imponerende Brian Jones-agtige grydefrits. Og bandet blev komplet da Chris Hillman (bas, mandolin, vo) kom med i oktober 1964.
På dette tidspunkt hed bandet The Jet Set og de havde fået fingre i en endnu-ikke udgivet Dylan-sang, som sikkert ville passe glimrende til det der bandets varemærke: perrfekte vokalharmonier og elektrificeret folk med McGuinns klassiske ringlede Rickenbackerguitar. Sangen var Mr. Tambourine Man og den sang og den lyd fik om noget lov til at definere Byrds og også lyden af country-rocken.
'Mr. Tambourine Man' er den første ud af fire Byrds-album i denne bog. Derudover kan man finde adskillige andre plader i '1001 album' der er skabt af Byrds medlemmer, enten solo eller i andre konstellationer.
Mr. Tambourine Man
Ifølge Wikipedia blev ordet folk-rock skabt af amerikanske musikjournalister til at beskrive denne plade og især titelnummeret. Og der går ikke mere end 20 sekunder før de vigtigste elementer hos Byrds bliver præsenteret: en stor glæde ved Dylan-sange, McGuinns Rickenbacker og McGuinns, Crosbys og Clarks vokalharmonier.
Pladen hænger ret godt sammen; men det skyldes sikkert også at bandets lyd og sangene er ret ens, og derfor lyder albummet på trods af flere fine øer lettere bedaget.
Jeg synes ikke det er Byrds bedste album, men jeg er samtidig charmeret af deres lyd og deres vokal. Og titelnummeret, deres egen Needles and Pins-inspirerede 'I'll Feel Whole Lot Better' og Dylans 'All I Really Wanna Do' er altså skide godt,
Hårde facts:
Indspillet: januar-april 1965
Udgivet: 21. juni 1965
Producer: Terry Melcher
Længde: 31:35
Antal numre: 12
Hovednumre:
Mr. Tambourine Man
I'll Feel Whole Lot Better
All I Really Wanna Do
Karakter
6
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar