Bandet blev dannet i 1963 hvor de spillede Chicago-blues. I efteråret '63 kom Clapton med og de pladedebuterede året efter med 'Five Live Yardbirds'. I 1965 udsendte de 'For Your Love' der blev gruppens største hit. Clapton der var blues-purist blev knotten og forlod bandet for John Mayall og dennes blues breakers. Clapton anbefalede at han skulle erstattes af Jimmy Page der dog i første omgang takkede nej og anbefalede Jeff Beck.
Med Beck og hans mere distortede og fuzzede stil ændrede Yardbirds stil og blev mere rocket. Beck blev dog strittet ud af bandet og erstattet af Page. Men på dette tidspunkt var Yardbirds ved at gå i opløsning. Og Page ændrede bandet til The New Yardbirds der blev til Led Zeppelin - og se, det er en helt historie.
Yardbirds tredje album der går under navnet Roger the Engineer. Bandet bestod i denne opsætning af Keith Relf (vo), Jeff Beck (gui), Chris Dreja (gui), Paul Samwell (bas) og Jim McCarty (trom).
Det er svært at lade være med at sammenligne dette Yardbirds-album med det foregående album - det mere bluesede John Mayall. Og jeg er klart mere til Mayall.
Albummet er med i Torben Billes glimrende 'Lydspor'-bog og jeg har læst om det og har gennemhørt det grundigt flere gange. Og hver gang undres jeg lige efter jeg har kedet mig gudsjammerligt.
Det er klassisk hvid engelsk 60'er-blues med lidt mere fuzzede guitar og en mere pyskadelisk feeling - uden dog at være i nærheden af 13th Floor Elevators på skævhedsbarometeret. Jeg tror man skulle have været der, for ikke at ønske sig frem til den tid, hvor Yardbirds blev til Led Zeppelin.
Hårde facts:
Udgivet: 15. juli 1966
Producer: Paul Samwell
Længde: 35_52
Antal numre: 12
Hovednumre:
Lost Woman
Over, Under, Sideways, Down
The Nazz Are Blue
Karakter
3
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar