søndag den 30. december 2012

Man kan også have the blues, når man er født i Macclesfield


# 0073: John Mayall's Blues Breakers: Blues Breakers With Eric Clapton (1966)

John Mayall (1933) er en britisk multiinstrumentalist, sangskriver og bandleder, der  i begyndelsen af 1960'erne dannede Bluesbreakers. Det bestod dengang af Mayall, Peter Ward (trommer), John McVie (bas) og Bernie Watson (gui). Watson blev dog i 1965 erstattet af det tidligere Yardbirds-medlem Eric Clapton - og så skiftede Bluesbreakers liga.
I en overgang var McVie erstattet af den senere Cream-medlem Jack Bruce.

I 1966 udgav de dagens album og siden har John Mayalls Bluesbreakers været en rugekasse for legendariske engelske rocknavne. Jeg nævner i flæng: Peter Green, Mick Fleetwood, Mick Taylor, Aynsley Dunbar, Johnny Almond og Walter Trout. Det er svært at forestille sig de blues-spillesteder jeg har frekventeret rundt om i Sydsjælland uden John Mayall.


Bluesbreakers with Eric Clapton
Albummet er et bevis på at man ikke nødvendigvis behøver at komme fra Chicago, at have solgt sin sjæl til djævelen ved et gadekryds eller at ens bedsteforældre skal have været slaver for at kunne spille autentisk blues (for hvad fa'en er det også i grunden)

Bluesbreakers bestod på dette album af John Mayall (vo, piano, harmonica), Clapton (Gui, vo), John McVie (bas) og Hughie Flint (tro). Halvdelen af sangene er skrevet af Mayall - mens den anden halvdel er blues-klassikere af Robert Johnson, Little Walter, Mose Allison og Ray Charles.

Man kan her på kanten af 2012 godt glemme at Eric Clapton altså er en skide god guitarist. Og her fra midt-60'erne var hans betydning og position uangribelig - altså lige indtil 1967 hvor Hendrix kommer.

Albummet i sig selv er svedigt og svingende og jeg ville have elsket det hvis jeg havde hørt det da jeg gik i gymnasiet og hang ud på Det Gamle Mejeri. Det gør jeg ikke mere. Jeg synes albummet er fint og hyggeligt. Men heller ikke mere. 

Hårde facts:
Indspillet: marts 1966
Udgivet: 22. juli 1966
Producer: Mike Vernon
Længde: 37:06
Antal numre: 12

Hovednumre:
All Your Love
Hideaway
What I'd Say
It Ain't Right

Karakter
5

Musik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar