Der var kun ca. otte måneder mellem 'Rubber Soul' og så dagens album 'Revolver'.
Men på de otte måneder havde Betales nået at fornærme Imelda Marcos ved at takke nej til en morgenmads-invitation, de havde nået at fornærme de amerikanske kristne ved at sige at Beatles var større end Jesus og havde i øvrigt besluttet sig for at holde op med give koncerter fordi ingen alligevel hørte hvad de spillede.
Derudover havde George Harrison mødt Ravi Shankar for at dyrke sitar-spillet mere.
Og så er 'Revolver' endnu et skridt i den retning, der allerede blev antydet på 'Rubber Soul'; nemlig opløsningen af makkerparret Lennon/McCartney og en udvikling mod album med endnu større diversitet.
Revolver:
De lærde strides om hvilken Beatles-album der er det bedste - og dermed et pretty godt bud på titlen som verdens bedste album. Nogensinde. Overhovedet.
Og jeg kan mærke, at der er ved at tegne sig et billede af, at det er blevet mere i orden at hævde, at det er 'Revolver' der skal have medaljerne og konfettien og ikke 'Sgt. Pepper'.
Så langt vil jeg ikke gå. Jeg er mere til 'Abbey Road' men 'Revolver' er naturligvis en fremragende plade.
Det er en plade, hvor Beatles giver et bud på hvordan voksen rock kan lyde. Den er uhyre mangefacetteret: rock, barok pop, børnesange, syre, indisk musik, soul-pop, bedstemorsange og med afslutningen 'Tomorrow Never Knows' kommer den psykadeliske rock på hitlisterne.
Som sagt er 'Revolver' et album hvor forskellen på Lennon og McCartneys sange er stor. Lennon står for de rockende og syrede numre som 'She Said She Said', 'I'm Only Sleeping' og 'And Your Bird Can Sing'. Mens McCartney satser mere på de elegante popsange med alternativ instrumentering: 'Eleanor Rigby', 'For No One', 'Got To Get You Into My Life' og endda antydning af de såkaldte Granny-songs, som Lennon kom til at foragte.
Det er også albummet hvor George Harrison er stærkest repræsenteret med hele tre sange. Ja selv Ringos sang 'Yellow Submarine' er næsten til at holde ud.
'Revolver' er et splittet og alligevel sammenhængende album. Der er næsten intet fyld på. Det er fremragende - og det er ikke engang Beatles' bedste.
Hårde facts:
Indspillet: april-juni 1966
Udgivet: 5. august 1966
Producer: George Martin
Længde: 35:01
Antal numre: 14
Hovednumre:
Eleanor Rigby
I'm Only Sleeping
She Said, She Said
For No One
Tomorrow Never Knows
Rolling Stone
Albummet er nummer tre på Rolling Stones liste over verdens bedste album
Karakter
10
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar