mandag den 10. december 2012

Farvel til det dylanske. Davs psychedelia

# 0063: The Byrds: Fifth Dimension (1966)

The Byrds havde fået stor succes med deres debut og havde i 1965 udsendt 'Turn! Turn! Turn!', der på trods af at den ikke nåede debutens højder, alligevel viste at Byrds var et band, der kunne spille deres Dylan med en særegen lyd. Man kunne fra månen høre når der er tale om et Byrds-nummer. Samtidig havde 1965 også vist at Gene Clarks sangskrivningstalent voksede.

Men i 1966 viste det sig også at Byrds var et band med store egoer og endnu større potentielle konflikter. Bandets producer Terry Melcher blev fyret pga. uoverensstemmelser med bandets manager Jim Dickson. 

Men vigtigst: bandets sangskriver Gene Clark havde forladt/ var blevet smidt ud af bandet. Det var der to årsager til: Dels havde Clark udviklet sig til bandets hovedsangskriver med deraf flere penge, større anerkendelse og mere jalousi fra McGuinn og Crosby. Dels var Clark panisk angst for at flyve (han havde som barn overlevet et flystyrt) og nægtede at sætte sig op i en flyvemaskine. Det satte en bremse for bandets tournevirksomhed, og som McGuinn sagde 'Hvis ikke du vil flyve er du ikke Byrd'. Derfor var det farvel Gene Clark.

Fifth Dimension
Et historisk Byrds-abum. Det er det første uden Gene Clark (og dermed den første af mange udrensninger). Det er det første uden Dylan-sange og så er det det første hvor bandet for alvor giver sig i kast mere den syrede psykadeliske rock.

Det vil være synd at sige at 'Fifth Dimension' er et sammenhængende album. Det placerer sig fint imellem folk-rocken og den mere løst orienteret psykadaliske raga-rock med lange bluesede instrumentale passager med McGuinns udsyrede guitarer. 

Der er den helt igennem fantastiske syrede 'Eight Miles High', der blev forbudt pga. narkotika-hintsene. Der er titelnummeret der er så tæt på at være en Dylan-sang uden at være det, der er rene folk-sange, der er country-rock-sange som 'Mr. Spaceman' og der er sange der peger fremad mod David Crosbys videre karriere 'What's Happening'. Og det hele er pakket ind i de to ting der for alvor er Byrds: McGuinns rickenbacker og bandets suveræne vokalharmonier.

Jeg synes så klart det er de fremadpegende sange der fungerer bedst. Dylan er bare bedre til at være Dylan end McGuinn og mere end et par af sangene er i grunden lidt kedelige.

Hårde facts:
Indspillet: januar-maj 1966
Udgivet: 18. juli 1966
Producer: Allan Stanton
Længde: 29:59
Antal numre: 11

Hovednumre:
Eight Miles High
What's Happening
Mr. Spaceman
I See You

Karakter
6

Musik:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar