Nina Simone (1933-2003) var en amerikansk sanger og pianist født Eunice Kathleen Waymon. Hun begyndte at spille klaver da hun var tre og aspirerede til at blive klassisk koncertpianist. Hun begyndte dog i stedet at spille på barer i Atlantic City hvor ejerne insisterede på at hun var en lige så god sanger som pianist.
Hun tog sit navn efter den franske skuespiller Simone Signoret.
I 1958 indspillede hun 'I Loves You Porgy' der blev en stor succes. Det samme gjorde hendes aldeles fremragende debutalbum 'Little Girl Blue' (og hvorfor den ikke er med i denne leg er måske en af de ti største gåder).
Siden debuten i 1958 og til dagens album otte år senere havde Simone lavet i omegnen af 15 indspilninger.
Nina Simone arbejde heftigt for de forskellige folkelige bevægelser i USA og især for de afro-amerikanskes kamp men også mod Vietnamkrigen. Hun flyttede til Barbados og kunne ikke komme tilbage til USA pga manglende skatteindbetalinger (i protest mod netop Vietnamkrigen). Hun boede derefter i Liberia, Schweiz, Holland og fra 1992 og til død i Frankrig.
Nina Simone kendes især for sin umådeholdende inderlige fortolkning af klassikere med sin særegne vibrato.
Wild Is the Wind
Man skal være lavet af sten hvis ikke man lader sig påvirke af Nina Simone og hendes inderlighed. Hun går lige i min sentimentale og melankolske center på samme måde som Billie Holiday og Anthony & the Johnsons gør det. Og jeg holder virkelig af at være i det center.
Det er så også hovedårsagen til at jeg ikke kan have en hel - jeg-vil-da-i-grunden-skamhøre-Nina-Simone-hele-dagen-dag dertil er det for voldsomt - næsten intimiderende.
Og dagens album 'Wild Is the Wind' er enormt dejlig at høre. Hun fortolker sangene fint og skønt og skrøbeligt. Og det er hendes version af titelnummeret der er den rigtige for mig.
Og jeg har det på samme måde med 'Black is the colour...' og 'Lilac Wine'.
På albummet kan man også finde den berømte 'Four Women' der fortæller om fire forskellige afro-amerikanske kvinder. Simones 'Strange Fruit'.
Hårde facts:
Indspillet: 1964-65
Udgivet: 1966
Producer: Hal Mooney
Længde: 39:08
Antal numre: 11
Hovednumre:
Four Women
Lilac Wine
Black is the Colour of my True Love's Hair
Wild Is The Wind
Karakter
8
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar