'Something Else...' fortsatte stilen fra 'Face to face' ved at blande det ærkengelse, rockmusik, satiriske tekster og music hall.
Og pladens første single er muligvis Kinks' bedste sang.
Kinks fortsætter ufortrødent deres hyperengelske stil og approach som de fandt på 'Face to Face'.
Albummet begynder med den temmelig fantastiske 'David Watts' som samtlige brit-pop-sange skylder stort set alt og som The Jam lavede en laber udgave af 10 år senere. Og den vender vi tilbage til.
Albummet fortsætter med den fine 'Death of a Clown', der viser at music hall-sangene også kan være med mere kant end McCartneys grannysongs.
I det hele taget er 'Something Else's begyndelse virkelig fed, men et eller andet sted i slutningen på side et begynder min interesse at dale.
Jeg har virkelig brugt mange timer på at analysere mit og Kinks forhold. (Jeg er ret sikker på at det omvendte ikke er tilfældet) Og jeg er kommet frem til at min lunkenhed nok har noget at gøre med sangenes kvalitet, men i høj grad også om at jeg synes Kinks charme bliver for forceret; de små stilskift - som jeg hylder hos andre - kommer ikke rigtig under huden på mig. Jeg kan ikke finde ud af hvorfor; et bud kunne være, at jeg synes jeg kan høre at musikken inviterer mig til en fest, som jeg ikke helt kan forstå. At de små dagligdagsreferencer - det at Kinks for mig at se er det arketypiske engelske band (ligesom man vist skal være dansk for at have Shu-bi-dua og Kim Larsen i sit dna), simpelthen umærkeligt glider hen over hovedet på mig.
Jeg kan godt lide Kinks. Jeg kommer bare aldrig til at elske dem.
Til gengæld knuselsker jeg afslutningsnummeret, 'Waterloo Sunset'. Jeg er jo ikke helt idiot.
Hårde facts
Indspillet april 66-juli 67
Udgivet: 15. september 1967
Producer: Shel Talmy, Ray Davies
Længde: 36:32
Antal numre: 13
Hovednumre
Waterloo Sunset
David Watts
Death of a Clown
Situation Vacant
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar