# 0098 Donovan: Sunshine Superman (1966)

Donovan Leitch (1946) er en skotsk sanger og sangskriver, som hurtigt fik prædikatet britisk Dylan-kopi hæftet på sig. Han begyndte for alvor sin karriere som sangskriver i 1964 og var stærkt inspireret af Ramblin' Jack Elliot og Woody Guthrie - akkurat som Dylan, som han også mødte.

I 1965 debuterede han med den spå vidt jeg har skimmet ret glimrende 'What's bin did and what's been hid' der indeholdt sange som 'Josie' og 'Catch the wind', som begge er Donovan-klassikere ligesom albummet naturligvis også indeholder den evindelige 'Donna Donna'. Samme år kom 'Fairytale', der om muligt var endnu mere tidlig Dylan-ish.

Men i 1966 kom Donovans tredje album, der er dagens, og her havde annammet hippie-approach og blid flower power. Førstesinglen Sunshine Superman blev et stort hit i USA i 1966. Det samme blev Donovans signatursang, 'Mellow Yellow' med Paul McCartney på kor.

Slut-60'erne var virkelig Donovans tid, med stor succes, hits som 'Hurdy Gurdy Man', mange stoffer og interesse for østens mystik - ligesom vennen McCartney. Omkring 1970 begyndte Donovan at trække stikket en smule ud og i løbet af 1970'erne og især med punkens fremkomst gjorde at pladsen til Donovans hippie-image blev mindre.

Sunshine Superman
Jeg kendte egentlig kun Donovan af navn inden denne opgave. Jeg havde sunget 'Try for the sun' på min efterskole og fået at vide at det var Dylan (sic, suk). Så kendte jeg naturligvis Mellow Yellow og Universal Soldier og jeg tror også at Hurdy Gurdy Man er på førnævnte Neil-plade.

Sagt på en anden måde betragter og betragtede jeg Donovan, som en noget for pæn hippie-udgave af Dylan. Blid, flowerpower, sådan noget som man kunne høre, hvis man synes Dylan var stærk kost. Som BT overfor Ekstra Bladet.

Og jeg kan på mine noter fra første gang jeg hørte dagens album, at jeg i grunden var ret gal i skralden over det. Pænt, kedeligt og med den underlige forkærlighed for middelaldermytologi man havde i slut-60'erne.
Jeg savnede kort sagt alt det var udflippede, alt det udsyrede,  det vilde og sexede.

Og her må jeg lige bede mit fortidige jeg om at klappe hesten og lade være med at være så pissesur. For ja ja da, det er pænt, men det flippede er ikke kun på glitret papir. Titelnummeret er selvom det stikker ud fra resten af albummet ret ok. 'Bert's Blues' er virkelig godt og 'Season of the Witch' (som bl.a. er blevet coveret af Dr. John, Stephen Stills, Lou Rawls og Hanne Boel) er helt igennem sindssygt fedt. Og det alene bør give mig lyst til at lytte til også andre album af Donovan. Og det er vel det hele denne leg handler om. 

Hårde facts
Indspillet januar-maj 1966
Udgivet: 26. august 1966
Producer: Mickie Most
Længde: 42:59
Antal numre: 10

Hovednumre
Bert's blues
Season of the witch
Sunshine Superman
Three King Fishers

Karakter
5

Musik