Gruppen debuterede i 1967 med dagens album og blev markedsført ved at pladeselskabet udsendte fem singler samtidigt. Måske var det derfor at Moby Grape ikke blev så store som fx netop Buffalo Springfield eller Love.
I 1968 udkom bandets andet album, der trods gode salgstal blev en skuffelse og da Katz samtidig viste sine evner til at skabe intrige og Spence udviste en glæde for at tage LSD sivede bandets succes ud. Og i 1971 udsendte de deres femte og sidste album. Senere er de blevet gendannet for korte bemærkninger.
Skip Spence' solo-album 'Oar' er også med på denne liste
Moby Grape bestod på denne plade af: Peter Lewis (gui, vo), Jerry Miller (gui, vo), Skip Spence (gui, vo), Bob Mosley (bas, vo) og Don Stevenson (tr, vo) og alle fem medlemmer har skrevet sange og er frontfigurer på dette album.
Og da de samtidig havde tre på hver deres måde fremragende guitarister kunne denne debut ende som arnestedet for alverdens ego-kampe. Men det gør det ikke. Og albummet hænger sammen så fint så fint og er mere egal end Buffalo Springfields Again, der også havde tre guitarister og endnu flere egoer. Men denne denne debut-plade et imponerende kollektivværk. Som ligesindende bands som Jefferson Airplane, Buffalo Springfield og nå ja også Beatles.
Musikken er blueset og let psykadelisk folk-rock i krydsfeltet mellem Love, Byrds og Buffalo Springfield. De synger godt, vokalharmonierne er fede og det er mere skramlet end Byrds. Det er aldeles glimrende.
Guitar- og vokalarbejdet er tydeligt i den temmelig dejlige 'Omaha'. Der er er rigtig mange virkelig fine album fra denne her tid der lyder som hinanden og som stort set er lige gode. Dette album er i hvert fald fint.
Hårde facts:
Indspillet: marts-april 1967
Udgivet: 6. juni 1967
Producer: David Rubinson
Længde: 29:23
Antal numre: 13
Hovednumre:
Hey Grandma
Coming in the Morning
Omaha
Lazy Me
Indifference
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar