Et hovedværk for hippier

# 0087 Love: Forever Changes (1967)

Der var blot gået små 10 måneder siden Loves forrige album 'Da Capo', men på det tidspunkt var andet ved at falde fra hinanden. Keyboardspilleren Alban Pfisterer og saxofonisten Tjaj Cantrelli havde forladt Love og bandet bestod nu af fem mand. 

Men hovedmanden Arthur Lee havde til gengæld skruet ambitionerne i vejret. Og dagens album er uden sammenligning Loves hovedværk. 

Og herefter var bandet en manifestation af sangen om de små cyklister. Kort tid efter var det kun Lee der var tilbage. De nåede at lave tre album og to mindre vellykkede comebacks. 


I 1996 blev Arthur Lee sendt i fængsel i 12 år efter ulovlig omgang med våben. Han kom dog ud i 2001 og nåede at opleve at Love og han blev genopdaget - bl.a. via det glimrende soundtrack til filmen 'High Fidelity'. Og Lee begyndte at optræde med Love with Arthur Lee indtil sin død i 2006.

Forever Changes
Jeg har flere gange set 'Forever Changes' placeret som dark horse når musik-freaks skal kåre verdens bedste album. Der er jeg slet ikke, men det er en indiskutabel hippieklassiker. Den er ambitiøs, gennemkomponeret og med flere fine og overraskende ting på. 

Den er opbygget med et væld af akustiske guitarer og har lånt inspiration i melodilinjerne af den europæiske middelalderlige folkemusik, der virkelig var da thang i slut-60'erne (en begejstring jeg i øvrigt finder hmm belastende) men det blev blandet med farvende detaljer mariachi-lignende trompeter fx. Jeg tænkte ofte på at de fleste af numre sagtens kunne komme med på soundtracket til 'Hair' - som de lidt mere skæve indslag, altså.

Det er rart - og jeg ville sådan set gerne kunne lide den. Sådan helt rigtigt. Hey, det er jo mig, det her. Hippie. Fred, hår, gennemkomponeret, akustiske guitarer, multikulturelt og en glimrende sanger. Jeg ville kunne lide den - bedre end jeg egentlig kan. For helt ærlig, så synes jeg den bliver lidt vel fersk i det og jeg savner det store sug, de store hits - og på den måde går 'Forever Changes' fra at være den våde hippiedrøm til bare at blive en lidt vel fusende fornøjelse hvor man kun fik antydningen af noget rigtig rart. Desværre.

Hårde facts:
Indspillet: juni-september 1967
Udgivet: november: 1967
Producer: Bruce Botnick og Arthur Lee
Længde: 42:51
Antal numre: 11

Hovednumre:
Alone Again Or
Live and Let Live
Maybe The People Would Be The Times Or Between Clark And Hilldale
You Set the Scene

Rolling Stone
Albummet er nr. 40 på Rolling Stones liste over verdens bedste album

Karakter
6

Musik