60'er-rockens smeltedigel

# 0080 Buffalo Springfield: Buffalo Springfield Again (1967)

Buffalo Springfield var et amerikansk/canadisk band og springbræt for to af de største nordamerikanske sangskrivere Stephen Stills (1945) og Neil Young (1945). Samtidig var det også et band der var fyldt med alskens stoffer, skænderier, intriger og udskiftninger.

Stephen Stills spillede med The Company og mødte der i 1965 canadiske Neil Young, der var medlem af The Squires. I 1966 dannede de to Buffalo Springfield sammen med Richie Furay og Jim Messina og bandet overtog pladsen som husband i Whiskey A Go Go i Los Angeles efter The Byrds.

I 1966 udkom det selvbetitlede debutalbum der dog umiddelbart ikke gjorde noget væsen af sig. Det gjorde derimod protest-folk-singlen 'For What It's Worth' der udkom i 1967. På dette tidspunkt var der allerede alvorlige sprækker i bandet. Bassisten Bruce Palmer sad i fængsel på grund af noget med noget narkotika og forholdet mellem Stills og Young slog så alvorlige gnister at Young ofte forlod bandet.

Det var i den forbindelse de indspillede dagens album. Og i 1968 udkom 'Last Time Around' der udelukkende blev indspillet på grund af kontraktmæssige forpligtelser.
Men det er bestemt ikke sidste gang vi i denne leg hører til Stephen Stills og Neil Young. Og heldigvis for det.

Buffalo Springfield Again
Again er et fantastisk album som både hænger fint sammen og samtidig stritter i så mange retninger. Og det er sikkert fordi at de to kreative kræfter Stills og Young dårligt kunne holde ud at tænke på hinanden.

Men på albummet er der de fleste genrer: den beskidte garagerock i Youngs seje 'Mr. Soul', 'A Child's Claim to Fame' minder en hel del om det country-rock som Gram Parsons kom til at være bannerfører for et par år senere, cafe-blues i 'Everyday', syrefolk i 'Expecting to Fly', 'Bluebird' og 'Rock and Roll Woman' er folkrock og kunne ligesågodt have været på CSN&Y, 'Sad Memory' er melankolsk country-folk, 'Good Time Boy' er søreme soul, mens det afsluttende 'Broken Arrow' er en samling af det hele.

Forvirrende? Ja, men også fedt. Stills er en virkelig god vestkyst-sangskriver og er vanvittig god til at lave de mest perfekte vokalharmonier og Youngs rå anarkisme er med til at trække det op fra det mest pæne dynd.

Jeg er nok i grunden mere til Young solo og til CSN&Y. Men dette album er et eminent godt springbræt til to af mine favoritsangskrivere. 

Hårde facts:
Indspillet: januar-september 1967
Udgivet 18. november 1967
Producer: Richie Furay, Jack Nitzsche, Stephen Stills, Neil Young
Længde: 34:07
Antal numre: 10

Hovednumre:
Mr. Soul
Bluebird
Broken Arrow
Sad Memory

Karakter
8

Musik